Snart er vi midtvejs i en grundserie på 48 runder, og jeg mindes ikke at have oplevet en sæson, der er bedre end dén, vi er i fuld gang med, skriver Peter Fredberg om sæsonen 2019/20

Sæsonen 2007/08 – på tærsklen til finanskrisen - har en magisk klang i dansk ishockey.

Der blev ruttet med pengene rundt om i klubberne og købt ind til den store guldmedalje. Det var før importloftet.

Efter 15 år i udlandet var landsholdets fyrtårn, Jesper Damgaard, hentet til Rødovre. Uofficielt for 800.000 kr. som ligaens dyreste spiller. Og der var masser af andre importerede spillere af høj klasse. Jeg nøjes med at nævne Jesper Damgaards holdkammerat, den canadiske elegantier Christian Larrivée.

Der var selvfølgelig også en del ligegyldigt udenlandsk fyld, som bare optog pladserne fra danske talenter. Men ude i klubberne tænkte man ikke så langt. Det var her og nu.

Sæsonen efterlod flere klubber med alvorlige tømmermænd, dyb skuffelse og selvransagelse. Ikke mindst storfavoritterne fra Rødovre Mighty Bulls.

Efter at have vundet pokalturneringen og grundserien i fin stil blev de knockoutet i kvartfinalen af grundseriens nr. 8, Frederikshavn White Hawks, i en dramatisk syvende kamp i Rødovre.

Jeg husker en scene fra timen efter vendelboen Christian Schioldans sejrsmål i powerplay i de døende minutter, mens jeg sad og skrev i hallen. Bag vinduet til VIP-lokalet sad en chokeret direktør, Billy Adamsen, totalt lammet med sin hockeydrøm skudt i sænk.

Herning Blue Fox besejrede i finalen de nordenfjords høge med 4-1 i kampe i en sæson, som mange betragter som den kvalitetsmæssigt bedste nogensinde.

Men slår den hektiske sæson lige inden finanskrisen nu også den indeværende sæson?

Snart er vi midtvejs i en grundserie på 48 runder, og jeg mindes ikke at have oplevet en sæson, der er bedre end dén, vi er i fuld gang med.

Tempoet er højere og bredden i toppen større end nogensinde. Tag bare Herning Blue Fox på ottendepladsen. Et hold, som utvivlsomt kommer stille og roligt og bliver giftig for hvem som helst i kvartfinalen.

På positivsiden tæller også, at flere hold end tidligere spiller med fire kæder og har gjort plads til flere danske spillere.

Jeg havde forleden en snak med Olaf Eller, som ud over det ekstremt høje tempo peger på en anden glædelig udvikling.

”Dejligt at se, at klubberne har mod til at satse på danske målmænd. Mere end halvdelen af klubberne - Aalborg, Herning, Esbjerg, SønderjyskE og Rungsted – har et rent dansk målmandsteam. En meget positiv tendens,” noterer han.

Spilleragenten Bjarne Madsen understreger det høje niveau på mange danske spillere.

”Får vi flere danske spillere, som kan leve af hockeyen, bør man overveje at skære antallet af udenlandske spillere ned fra otte til seks,” siger han.

Inden sæsonstarten tippede jeg Aalborg Pirates på grund af ligaens i særklasse bedste danskerstamme.

”Køber man dansk, ved man, hvad man får,” som Ronny Larsen filosoferer.

Piraterne med et nærmest uindtageligt fort af en hjemmebane har levet op til alle forventninger. Og lidt til.

Pirates’ farligste konkurrenter? Inden sæsonstarten var mit bud Frederikshavn White Hawks. Og det har de første 20 runder ikke ændret på.

Jeg vender tilbage til sæsonen 2007/08. Den var god. Men dén her er bedre.


Fra fyring til succes i GB til assistent i Nordamerika - her er Odenses nye coach Stærk arbejdsindsats sikrede Esbjerg tre point i forrygende kamp