Se dommen lige her

Spiller
Andris Dzerins, Herning Blue Fox

Forseelse
” PHYSICAL ABUSE OF OFFICIALS”, i kampen d. 16. februar 2024 mellem Aalborg Pirates og Herning Blue Fox i Metal Ligaens grundspil. Forseelsen blev ikke straffet på isen, men løftet til DOPS efter dommernes post-game review.

Kategori
3 – Hensynsløs

Karantæne
7 kampdage. Disse skal afsones i følgende kampe i Metal Ligaen:

18.02.2024: Herning Blue Fox vs. Rødovre MightyBulls 
20.02.2024: Herning Blue Fox vs. Frederikshavn White Hawks 
25.02.2024: Frederikshavn White Hawks vs. Herning Blue Fox 
27.02.2024: Herning Blue Fox vs. Herlev Eagles
01.03.2024: Esbjerg Energy vs. Herning Blue Fox
03.03.2024: Herning Blue Fox vs. Rungsted Seier Capital 
05.03.2024: SønderjyskE Ishockey vs. Herning Blue Fox

Udvalgets afgørelse
Andris Dzerins deltager i et face-off på midten af banen og rammer som en del af face-off sekvensen linjedommeren i hovedregionen med enden af staven.

Videoen viser endvidere, at der er en foregående verbal udveksling primært fra Andris Dzerins mod linjedommeren og som af linjedommeren tolkes som stor frustration, først over en tidligere vurdering fra samme linjedommer og dernæst for deres skøjtekontakt, hvor linjedommeren vælger at trække sig og gøre plads for Andris Dzerins.

Udvalgets argumentation

Andris Dzerins rammer linjedommeren hårdt med enden af sin stav i en situation, hvor linjedommeren ikke kan forvente en kontakt af denne karakter mod hovedregionen.

Andris Dzerins udviser ikke tilstrækkelig påpasselighed eller ansvarstagen i en situation, der omfatter en official.

Handlingen indebærer en betydelig skadesrisiko.

Udvalget vurderer, at selvom Andris Dzerins face-off procedure ikke adskiller sig væsentligt fra de øvrige 6 face-offs i DOPS Review #71 videomaterialet, så udviser Andris Dzerins ikke tilstrækkelig agtpågivenhed i situationen og svinger hånd og stav længere end på de foregående face-offs og med en kraft, der vil kunne medføre betydelig skade. Forseelsen burde have medført en Game Misconduct straf i kampen.


Herning sejrede sikkert 5-1 over Rødovre LYNOPTAKT: Søndagens tre kampe i Metal Ligaen