ØRNEBORGENS HELTE!
Herlev Eagles arbejder hårdt på at komme tilbage i en semifinale i dansk ishockeys fineste selskab. Sidste sæson kom Herlev igen i kvartfinalen, men denne gang blev det til en exit mod de senere mestre fra Rungsted. Ørnene skærpede sig dog i løbet af sæsonen, og vinderkulturen synes stille og roligt på vej tilbage på Tvedvangen, hvor hjemmebanen "Ørneborgen" på de gode aftener danner en yderst intens ramme om hjemmekampene. Patric Wener havde et glimrende første år som træner i Herlev, men nu er det også på tide at tage et skridt opad i tabellen. Top seks må være målet for ørnene!
5 noter før sæsonen:
- Brett Thompson er tilbage som kaptajn i Herlev, hvor han skal i gang med sin tredje sæson. Thompson har i to sæsoner været blandt de dominerende udlændinge i Metal Ligaen, og den sympatiske canadier fortsætter altså i rollen som leder i den kommende sæson.
- I sidste sæson spillede han som bekendt i kæde med ligatopscorer Jesper Thörnberg og lange William Quist. De tre udgjorde Metal Ligaens farligste, men er nu splittet. Både Thörnberg og Quist har fundet steder, hvor de kan fange en større lønpose.
- Til gengæld har Herlev fundet en potentiel juvel i rutinerede Johan Skinnars, der har været kaptajn i flere forskellige svenske klubber lige under topniveauet. Han kan blive en dominerende faktor hos ørnene.
- I to sæsoner har Herlev dystet med Odense om den sidste plads i slutspillet. I år der er intet play-in og dermed skal Herlev altså holde sig i top otte efter 48 kampe for at komme videre. I fjor var Herlev også nummer otte efter grundserien.
- Emil Jidskog blev hentet ind som afløser for Clint Windsor midt i sidste sæson. Det vendte bøtten positivt og Jidskog - med fortid i Rødovre og Hvidovre - er tilbage i buret hos Herlev.
Adresse:
Herlev Skøjtehal
Tvedvangen 204
2730 Herlev
Meritter:
DM-guld (1): 1983/84
DM-sølv (1): 1987/88
DM-bronze (1): 1982/83
Seneste DM-guld:
http://metalligaen.web-domain.dk/nyheder/retro-den-nat-pa-sygehuset-da-jan-fik-guld-pa-sengekanten/
http://metalligaen.web-domain.dk/nyheder/retro-den-nat-pa-sygehuset-da-jan-fik-guld-pa-sengekanten/
Sæsonens trup via Eliteprospects.com: