MÅ MAN TA' BULLDOGS MED SIG IND I HIMLEN?
De seneste sæsoner har været hårde ved Bulldogs, der har kæmpet en hård kamp - både på isen og i kulissen. Odense har måttet undvære kvartfinalen i de sidste par sæsoner, men angriber nu igen. Og man fornemmer optimismen i den fynske ishockey-hovedstad. Træner Pelle Svensson er en populær mand og i modsætning til sidste sæson, har han selv været med til at støbe kuglerne til sin trup. Odense har hentet dygtige, unge mennesker ind i truppen, der synes at have mere potentiale end i fjor. Rækker det til playoffs?
5 noter før sæsonen:
- Mike Daugulis tager endnu en sæson i Odense, og den canadiske kriger fremstår i den grad som en af Metal Ligaens mest rutinerede spillere. Det er over 10 år siden, han første gang landede i Danmark og måtte tage til Finland efter at Herlev lukkede lige før sæsonen. Siden har "Daugy" været i Rødovre, Rungsted, Herlev og Odense, hvor han skal være "leader by example" med sin store arbejdsindsats.
- Skøjtehallen i Odense har i denne sæson fået et nyt, velklingende navn. VinMedKant Arena er en realitet og måske navnesponsoren disker op med et glas rødvin i foyeren i ny og næ?
- Michael Eskesen er tilbage som rutineret rygrad i den fynske backlinje. 33-årige Eskesen er tidligere tredobbelt mester med SønderjyskE, og han har netop tilbragt to sæsoner i norske Stjernen, hvor han var en af de ledende spillere. Nu er han tilbage i barndomsklubben til endnu et gensyn med "sit" publikum.
- Odense har i den grad skiftet målmandstype. I fjor var det Metal Ligaens mindste spiller, Teemu Seppänen, der stod i buret for fynboerne, i denne sæson er det den garderhøje Evan Cowley, der skal skabe respekt i den fynske forsvarszone. Han er hele 193 centimeter lang, en centimeter mindre end sin backup, Nicolai Kristiansen.
- Søren Nielsen har været den skarpeste danske spiller i de seneste sæsoner i Odense. Nu er han rykket til Frederikshavn og overlader pladsen som supertekniker til? Måske Mikkel Jensen, der sagtens kan få et gennembrud i denne sæson.
Adresse:
Bulldogs Odense ApS
Stadionvej 43
5200 Odense V
Meritter:
DM-guld: Endnu ikke
DM-guld: Endnu ikke
DM-sølv (3): 2002, 2003, 2011
DM-bronze (1): 2004
DM-bronze (1): 2004
Sæsonens trup via Eliteprospects.com: