I begyndelsen af halvfemserne kom Slagelse Skøjte- og Ishockeyklub på landkortet. En lokal skøjteentusiast, Sven Heiner, der i sin ungdom havde oplevet både skøjteløb og ishockey i Gladsaxe, ønskede sig, at skøjtekulturen også kom til Slagelse. Sammen med en række andre ildsjæle dannede han Slagelse Skøjte- og Ishockeyklub, og hver anden lørdag blev der arrangeret ture til Brøndby Hallen.

De folk, der ikke havde skøjter, bestilte ved afgangen til Brøndby, og Sven Heiners søn strøg over Herlev for at hente skøjter i den rigtige størrelse. Der var nemlig ingen skøjter til udleje i Brøndby.

Under ledelse af blandt andre ingen ringeren end Olaf Eller og Per Holten Møller, der blev hentet ind som instruktører, skøjtetrænede de ihærdige Slagelse-borgere den første halve time og fordelte sig derefter til skøjteløb i den ene ende af banen og ishockey i den anden ende. Der var op til 70 deltagere, og skøjtelørdagene var en stor succes med masser af omtale i de lokale medier.

I 1994 tog Sven Heiner skridtet videre, da han sammen med den tidligere landsholdsmålmand, arkitekten Mick Ammentorp, og en finsk bekendt ved navn Harald Lindner, der var bosiddende i byen på det tidspunkt, dannede et konsortium ved navn ”Hal I/S”, der skulle sørge for en skøjtehal til Slagelse.

På et stort møde for byrådsmedlemmerne, hvor både DIU og landstræner Per Holten Møller var repræsenteret, præsenterede konsortiet en løsning, der skulle bringe Slagelse et idrætscenter, der kombinerede en udbygning af Antvorskov Svømmehal med en ny skøjtehal. Skøjtehallen skulle også kunne laves om til arena til både indendørs fodbold og ikke mindst håndbold.

Varmen fra skøjtehallens driftsanlæg skulle så bruges til svømmeanlægget, men politikerne fandt på det tidspunkt den visionære idé for dyr. Slagelse-borgerne nåede både omkring Østerbro, Herlev og Rødovre Skøjte Arena for at skøjte og spille ishockey, men sidst i 1990’erne kunne entusiasmen ikke opretholdes, og Slagelse Skøjte- og Ishockeyklub måtte opløses.