Den jyske virksomhed Sandvad Sognegaard var medvirkende til realiseringen af forlængelsen med Fredrik Bergvik

Sandvad Sognegaards ene part, Brian Beyer, der har rødder og stammer fra Odense, har som barn selv spillet ishockey i Odense, og sidenhen fulgt både OIK og Odense Bulldogs.

Den dag i dag følger Brian fortsat Odense Bulldogs tæt, og det lå ham derfor nært, da han blev opmærksom på initiativet omkring forlængelse af Fredrik Bergvik, da han, ligesom mange andre, ønsker at se Bulldogs nå så langt som muligt i sæsonen.

Derfor tog Brian Beyer og Sandvad Sognegaard aktiv del i initiativet og støttede økonomisk med det resterende beløb der manglede, for at kunne realisere forlængelsen med Fredrik Bergvik.

Den jyske virksomhed ligger centralt placeret i Sandvad ved Jelling, tæt ved Vejle og byder på alt lige fra fester, møder og kurser til event og intimkoncerter. Sandvad Sognegaard råder desuden over seks dobbeltværelser.

En anden essentiel del af virksomheden er catering i form af deres pølsevognsafdeling. Her kører Sandvad Sognegaard ud med pølsevognene og servicerer store dele af landet med gode pølsevognsevents til blandt andet receptioner, rejsegilder, messer, fødselsdage og andre private- eller erhvervsmæssige arrangementer.

Sandvad Sognegaard råder desuden over nok Danmarks længste pølsevogn på hele ni meter, og den kan altså klare lidt af hvert.

Læs mere om Sandvad Sognegaard her.


OPTAKT: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs Tak for opbakningen til Bergvik-forlængelsen