JFM er hele Danmarks ishockeyplatform og nu tilføres endnu et produkt til den eksisterende portefølje af ishockeyrelateret indhold med det nyeste skud på stammen, ishockeypodcasten Overtid.
Som nyhedsmedie og med en ambitiøs ambition om, at dække ishockeyen i alle leder og kanter kombineres den redaktionelle dækning og visningsretten nu med en ugentlig podcast.
Vært på podcasten bliver Morten Hagen den tidligere sportschef for Rungsted Seier Capital, Ungdoms landstræner og partner hos virksomheden Intenz, som med sine mange års erfaring og store netværk i det danske ishockeylandskab vil guide lyttere igennem nærværende og aktuelle emner sammen med en perlerække af gæster, som alle har gjort eller gør en stor forskel for ishockeyen i Danmark.
Lytterne kan forvente aktualitet fra Metal Ligaen, historiske minder, humor og energi. Om det er en tur ned af memory lane, status på Metal Ligaen el. andre emner som rører sig i miljøet omkring ishockeyen, så vil ”Overtid” være din faste leverandør af ishockey i lyduniverset.
Podcasten vil udkomme en gang ugentligt, forventelig hver mandag og vi glæder os allerede:
Det skal naturligvis være sjovt – og med en god portions dybde
- Personligt glæder jeg mig helt enormt til at gå i luften med den nye podcast. Der er masser af dedikerede personer omkring vores fantastiske sport – og jeg ser det som en stor ære at få lov til sammen med disse passionerede mennesker og JFM at formidle relevante og aktuelle emner, lige så vel, som at dele indsatser og store milepæle i dansk ishockeyhistorie med vores lyttere, siger Morten Hagen.
Mandag den 8. september 2025 udkommer første afsnit af Overtid. Du kan høre Overtid der, hvor du lytter til podcast v - f.eks. på Spotify, Apple Podcast og Podimo.
Lyt til et preview af OVERTID her!
https://open.spotify.com/episode/7gXsvIwyoMbnICDxUKjDFp?si=48132321259e4a94
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/trailer-overtid/id1837434249?i=1000724743778&l=da
Af spændende emner og kommende gæster i studiet kan man godt begynde at glæde sig, allerede nu og i de kommende uger dykker Overtid ned i følgende forhold:
- Kom nu licensudvalg – hvem er I og hvad laver I egentlig
- Mennesket bag nummer 13
- Vi tager løbende pulsen på den aktuelle status i Metal Ligaen – hvem topper og hvem flopper
- Hvad er forskellen på fodbold og ishockey - et perspektiv fra en af Danmarks største aktive investorer
- Får en dommer også skældsord på den allerstørste scene
- Hvem er JFM og hvad vil I egentlig med ishockeyen
Vi er ikke bare med – vi er med til at løfte sporten
- Ishockey er en sport fuld af drama og gode historier, og så er de danske klubber de bedste i verden. Så det er faktisk svært at forstå, der ikke allerede findes en podcast om dansk ishockey. Men den laver vi nu med Morten Hagen som en forrygende og vidende vært.
- For os i JFM er det her er ikke bare en podcast – det er et ansvar, et løfte og et skridt på vejen. Vi ser det som en naturlig forlængelse af vores redaktionelle og kommercielle ambitioner, at ishockeyen og de mange, der følger sporten, også får deres egen og faste ugentlige podcast – det fortjener ishockeysporten, siger Søren Bybjerg, der er direktør for JFM Lyd.