Jeg gætter på, at Esben Nedermark er dén person i dansk ishockey, der har prøvet mest.
Alene dét, at han til dato har været involveret i 435 landskampe. Gentager: Svimlende 435 landskampe.
Den nordjyske forward spillede selv 39 landskampe og var med i tre VM-turneringer. Som assistant coach for landsholdet i seks år under Mikael Lundström og Mike Sirant og som landsholdets team manager fra 2007 er han noteret for de seneste 396. Han har således været en del af alle Danmarks kampe i A-gruppen.
Et synligt bevis for den respekt, der står om ham, fik han i 2016 ved Dansk Ishockey Award i Herning, da en anden rekordmand, Morten Green, overrakte ham Helle-pokalen for en exceptionel indsats for dansk ishockey.
Måske er der nogen, der husker, at Esben Nedermark i den første VM-kamp i C-gruppen i Budapest i 1983 mod Frankrig var målmand. Nej, det er ikke en joke.
Forhistorien: Om morgenen før VM-premieren blev canadiskfødte George Galbraith nægtet start. At IIHF senere undskyldte, at de havde tolket reglerne forkert og begået et justitsmord, dét hjalp desværre ikke Vojens-målmanden.
Han var grædefærdig over, at den VM-debut i den ungarske hovedstad, han længe havde set frem til, ikke blev til noget. Til gengæld fik han en bar på hotellet opkaldt efter sig, King George’s Bar. Vi skriverkarle kom der tit og trøstede George. Men det er en helt anden historie.
Som backup for Rungsted-målmanden Henrik Jensen, som B.T. havde kåret som Danmarks bedste spiller i de seneste to VM-turneringer i Kina og Spanien, meldte Esben Nedermark sig frivilligt, da KSFs hasteindkaldte fremtidsmand John Hansen endnu ikke var nået frem.
Det var første gang i sit liv (i øvrigt også sidste), at vendelboen havde målmandsudstyr på. Heldigvis slap han med at åbne og lukke døren. Danmark vandt premieren 5-2.
Esben Nedermark har spillet for Frederikshavn i hele sin karriere bortset fra 1979/80, hvor lå ved Livgarden og spillede for Rødovre.
Han var med på vendelboernes første DM-guldhold i 1989. Og dén oplevelse konkurrerer med et hav af andre unikke begivenheder, ikke mindst OL i Beijing med sejre over Tjekkiet, Schweiz og Letland to tætte opgør mod Rusland, som han aldrig vil glemme.
”Jeg havde ikke troet, at jeg skulle opleve danske spillere, der var så skuffede over at tabe til russerne i kvartfinalen. Men det var de, fordi de virkelig følte, at de havde chancen. Landsholdet beviste i Beijing, at det hører med på den store scene,” siger han.
Jeg skruer tiden tilbage til en tidligere snak med Esben Nedermark. Han sagde:
”Det adrenalinkick, jeg fik som spiller, får jeg stadig, når jeg er med landsholdet. Og jeg er lige så træt efter en kamp som i mine aktive år.”
En anden legendarisk ”spillernes mand”, som har skrevet sig ind i dansk ishockeys historie, er Preben Glad. Han er også fra Frederikshavn. Det må vel betragtes som et kvalitetsstempel at komme nordenfjords fra.
Preben Glad var holdleder (som det hed dengang) i Frederikshavn, da den nyansatte landstræner Per Holten Møller i 1989 hentede ham over til landsholdet. Danmark var nogle måneder forinden røget ud af B-gruppen med en sidsteplads i Norge.
I sit første VM i 1990 i Budapest var han på sidelinjen, da Danmark blev nr. 2. Og året efter kunne han glæde sig med resten af nationen, da de danske løver vendte tilbage til B-gruppen med sejren på hjemmebane og ikke siden har set sig tilbage. I 1997 i Katowice i landstræner Jim Brithéns første VM var Danmark med en halv snes afbud blevet sidst, men slap for nedrykning på grund af A-VMs udvidelse.
Preben Glad var team manager under fire landstrænere, Per Holten Møller, Dan Hobér, Jim Brithén og Mikael Lundström. Som han har konkluderet den 13 år lange rejse:
”Det har været nogle fantastiske år. Jeg følte mig tit som en far for de unge spillere. Det var en stor oplevelse og meget givende at være med i deres udvikling.”
Preben Glad er ikke i tvivl om, at gennembruddet kom med Jim Brithén.
”Starten i Polen med et hav af afbud og nederlag på stribe var lidt af en katastrofe, men Jim ændrede holdningen til landsholdet og skabte fundamentet for det hold, som rykkede op i 2002 i Ungarn under Mikael Lundström. I 1999 i Rødovre og Odense gav Jims systematiske arbejde resultat med sejren i B-gruppen, og jeg var ikke i tvivl om, at Danmark var en kommende A-nation.”
Hans største oplevelse var oprykningen i Ungarn, men den bedste kamp, Danmark har spillet i hans tid som team manager, så han i Odense. 6-1 sejren over Tyskland i B-VM i 1999. Heinz Ehlers blev kåret som bedste danske spiller og skøjtede over til den unge to måls-skytte Kim Staal og gav ham uret.
Preben Glad havde selvfølgelig en drøm om at følge med op i A-gruppen, men oplevede en gigantisk nedtur, da han på en mail fire måneder før Danmarks debut i verdenseliten i 2003 i Finland blev fyret.
Hans sidste funktion som team manager var i december 2002 i Euro Ice Hockey Challenge i Gdansk i Polen. Det var hans kamp nr. 200.
I en jubilæumstale hed det, at han var den eneste, der kunne være sikker på at komme med til Finland. Og Mikael Lundström overrakte ham en flaske whisky. Men kort efter var Preben Glad fortid på landsholdet.
Preben Glad var sammen med landstræner Jim Brithén til et seminar i USA. Her er team manageren i Detroit Red Wings’ omklædningsrum.