Siden slutningen af 60’erne har danske ishockeyklubber importeret spillere i hundredvis. I flere år hed det maksimalt to spillere pr. klub. Men efter Bosman-dommen og EU-reglen om arbejdskraftens frie bevægelighed i midten af 90’erne blev der åbnet for sluserne. Den udenlandske arbejdskraft oversvømmede det danske marked.
”Fordi der er fri bar, behøver man jo ikke at drikke sig beruset,” advarede daværende DIU-formand, Ejvind Olesen. Men ingen lyttede til de kloge formandsord.
På positivsiden: Det generelt højnede spillemæssige niveau. Stjernerne, der løftede holdet og gjorde en forskel.
På minussiden: De mange gennemsnitsudlændinge (læs: fyld), der brugte Danmark som socialkontor, tog pladsen op for danske talenter og spændte klubbernes økonomi til bristepunktet.
I denne sæson har holdene i Oddset Ligaen fra tre til 12 importerede spillere med Rødovre Mighty Bulls og EfB Ishockey som de to yderpunkter.
Spillere, som i dag har dansk statsborgerskab, men er født i udlandet, har jeg betragtet som import. Det gælder George Galbraith, Vojens (nr. 7 på ranglisten), Dan Jensen, Herning (11), og Benny Pedersen, Frederikshavn (42). Repræsenterede en spiller flere klubber, er han opført under dén klub, hvor han havde sine bedste sæsoner.
Mr. Perfect var den bedste
Peter Fredbergs Top 20 fra slutningen af 60’erne til 2006 ser sådan ud:
- Petri Skriko, Herning/Finland
- Todd Bjorkstrand, Herning/USA
- Leonid Truhno, Rungsted/Rusland
- Valery Bragin, Rødovre/Rusland
- Radoslav Svoboda, Esbjerg/Tjekkiet
- Richard David, Gladsaxe/Canada
- George Galbraith, Vojens/Canada.
- Craig Chapman, Frederikshavn/Canada
- Oleg Starkov, Esbjerg/Rungsted
- Mario Simioni, Vojens/Canada
- Dan Jensen, Herning/Canada
- Frank Barth, Herlev/Canada
- Dana Barbin, Herlev/USA
- Leonid Tambijev, Hvidovre/Letland
- Anatolij Chistjakov, Esbjerg/Rusland
- Robert Burakovsky, AaB/Sverige
- Ismo Kuoppala, Esbjerg/Finland
- Seppo Repo, Herning/Finland
- John Haney, Herning/England
- Robert Aqualine, AaB/Canada
På Top 50 finder man også navne som Michal Madl, Odense/Tjekkiet (23), Alexander Macijevski, Odense/Letland (24), Ilja Dubkov, Frederikshavn/Rusland (25), Pierre St. Onge, Vojens/Canada (26), Richard Lavoie, KSF/Canada (27), Stefan Elvenes, Rungsted/Sverige (31), Andrei Ignatovitch, Hvidovre/Letland (33), Pavel Kostichkin, Rungsted/Rusland (35), Derek Herlofsky, Odense/USA (36), Petri Nurmi, Gladsaxe/Finland (38), Ed Galiani, HIK/Canada (40) og Herbert Knox, Rødovre/Canada (44). Ældre hockeyfans vil nikke genkendende til profiler som Pierre St. Onge og Herbert Knox, som henrykkede publikum i slutningen af 60’erne.
BTs nr. 1, Petri Skriko, spillede ni sæsoner i NHL (1984-93) med en produktion på 188 mål og 231 assists i 569 kampe og var i to sæsoner topscorer for Vancouver Canucks. I de seks år i Herning (1993-99) vandt han fire DM-guldmedaljer. Han er i dag scout for Washington Capitals og ser hvert år flere af Danmarks kampe ved VM.
Mødet med Skriko på en restaurant i Odense
Jeg mindes mit møde med Petri Skriko på en restaurant i Odense i juledagene for ti år siden. Tidligere på måneden var han blevet fyret som cheftræner i Odense Bulldogs.
Mange fyringer har jeg oplevet, og tit har jeg rystet på hovedet over klubledelsens dispositioner. At sparke Skriko ud var i mine øjne en tåbelig handling og et udtryk for Bulldogs’ alt for store forventninger og manglende realitetssans.
Til nyheden om, at BT havde valgt ham til ”alle tiders bedste udlænding”, sagde han:
”Jeg er utrolig stolt. Det er en cadeau med tanke på alle de dygtige udenlandske spillere, der er og har været i Danmark. Jeg ved ikke, om jeg fortjener æren. Jeg synes, der er mange andre, man kunne have valgt. Jeg er meget smigret. Det er en anerkendelse, der varmer i en kold tid.”
Petri Skrikos sammenspil med Todd Bjorkstrand er noget af det mest sublime, der er set i den danske liga.
”I 1993, da jeg kom til Herning, var Todd og jeg de eneste importerede spillere på holdet. Jeg skulle give klubben en mere professionel attitude og hjælpe de unge spillere til at blive bedre. For mig er udlændingenes vigtigste rolle at hjælpe klubben med at udvikle de danske spillere. Det er noget, der tager tid.
“Det gør man ikke på et enkelt år. Antallet af udenlandske spillere i dag er for højt. Det er en farlig og trist tendens. Klubberne burde kunne finde en løsning, alle kan leve med. Men i dagens sportsbusiness handler det kun om et vinde. Sejr for enhver pris. Det er ikke så sjovt mere.”
I interviewet blev Petri Skriko spurgt, hvem han selv ville have peget på som den bedste udlænding. Svar: Todd Bjorkstrand.
”I min tid i Danmark er Todd den bedste. Normalt kan man ikke bruge topscorerlisten til så meget, når man skal vurdere en spillers værdi for holdet. Men Todd var ikke kun målkonge. Han løftede holdet med sin vinderpsyke og hele sin indstilling.”
Mit sidste spørgsmål til Petri Skriko dengang midt i julehandelen i 2005 i Odense: Det største øjeblik i din karriere?
”Da jeg i 1998, mens jeg spillede i Herning, blev hyldet af min gamle finske klub, SaiPa Lappeenranta, ved en ceremoni på isen, og min kamptrøje med nr. 9 kom op at hænge i hallen. Jeg græd og har aldrig været så nervøs.”