Det falder egentlig uden for temaet for denne retro - om dommere, som er gået i fædrenes fodspor. Men historien er for god til ikke at blive fortalt.
Vi er i Rødovre Skøjte Arena i sidste halvdel af 90’erne. Blandt deltagerne i en træningsturnering er CSKA Moskva og Malmö Redhawks. Bo Andersen er hoveddommer i et opgør med flere slagsmål mellem Den Røde Hærs sportsklub og Redhawks
Legendariske Viktor Tikhonov, i en årrække cheftræner for både Sovjetunionens landshold og CSKA og vinder af tre OL-guldmedaljer, otte verdensmesterskaber og 13 Europa Cup-titler, var godt oppe at køre i den oppiskede stemning.
Det skulle gå ud over Bo Andersen, som blev overfuset i spillergangen i pausen mellem anden og tredje periode. Det gjorde det næppe bedre, at Malmö Redhawks førte (og i øvrigt vandt).
Så rødglødende var Tikhonov, at han spyttede hr. Andersen direkte i ansigtet.
Dommen over den ikke specielt venlige coach, som via sine sportslige meritter var avanceret til general i hæren og havde tætte relationer til den sovjetiske regering, faldt prompte: Matchstraf.
”En chokeret Malmø-træner havde set det hele og kom ind til mig efter kampen. Han ville bakke mig op, hvis jeg ville gå videre med sagen,” siger Bo Andersen.
”Men nu var det en træningskamp, og jeg vidste, at Tikhonov ikke ville acceptere matchstraffen. Han var ligeglad. Af hensyn til publikum lod jeg ham blive i boksen i tredje periode. Jeg følte, at det var den bedste måde at håndtere den sag på, da man dengang ikke indberettede fra træningskampe. Det var jo Tikhonov, dét her, og der var ingen grund til at skabe yderligere problemer.”
55-årige Bo Andersen debuterede i 1985 i den danske liga. Den første sæson på linjen og de næste 25 som hoveddommer. I 16 sæsoner var han international dommer.
I 1998 fik han B.T.s Gyldne Fløjte som årets dommer. Den blev overrakt for åben skærm i Star-TV studiet i København. Han kvitterede med ordene: ”Hvem kan ikke lide at få ros for sit arbejde.”
Bo Andersen dømmer i dag ungdomshockey og er supervisor i Metal Ligaen, instruktør for nye dommere og kursusarrangør for breddedommerne. Og så er han far til Frederik Sønderberg Andersen, en af dommerstandens comming men, og mindes med glæde de kampe, far og søn har dømt sammen i 1. division.
26-årige Frederik er tidligere 1. divisionsspiller i Herlev. For fire år siden kastede han sig over faderens hobby, og han er på tredje sæson linjedommer i Metal Ligaen.
”Da jeg gik i skole, var jeg tit med min far, når han var ude at dømme. Også når han var i Jylland. Så var vi to i bilen og snakkede om kampen. Jeg var ikke blevet dommer, hvis min far ikke var dommer,” siger han.
Frederik Sønderberg Andersen kom allerede i den internationale trup efter sit første år i Metal Ligaen og har i denne sæson dømt i Champions Hockey League, Continental Cup og Final4. En flot og hurtig karriere. Nu ser han frem til sin første turnering uden for Danmark, U18-VM Division 3 i Istanbul.
En af de første dommere, jeg mødte, da jeg startede som ishockeyjournalist på B.T. i 1970, var Kaj Elley. Han er 80 i dag og stadig i fin form.
Som aktiv var han målmand i Valby-klubben AIK Frederiksholm, som spillede i Sjællandsserien og havde lejet sig ind i Kostalden en time to gange om ugen fra kl. 22. Klubben blev opløst i 1967, og Kaj Elley skiftede til Hvidovre
”Vi fik som regel røvfuld, men havde det skægt i AIK Frederiksholm . Forleden skrev en af de gamle Rungsted-spillere til mig på Facebook og spurgte, om jeg kunne huske, da han scorede mod mig,” ler Kaj Elley.
”I 1966 spurgte Keld Vestergaard, som var dommer og kasserer i DIU (formand 1973-75, red.), om jeg kunne dømme en kamp i morgen. Han havde lige fået et afbud. Det blev min skæbne.”
Jeg plejer at sige om Kaj Elley, at han er den bedste dommer, der aldrig fik B.T.s Gyldne Fløjte. Alene af den grund, at fløjten blev indstiftet i 1985, og Kaj sluttede på topplan i 1983 med DM-finalen AaB-Rødovre. I hans afskedskamp vandt Rødovre i Aalborg med 3-2 og sikrede sig sit andet danske mesterskab.
Kaj Elleys lidenskab gik i arv til sønnen Sten, som han dømte med i ungdomsrækkerne. Også i en veterankamp i Rødovre Skøjte Arena mellem Rødovre og et udvalgt finsk hold var far og søn på isen sammen. De nød den fælles interesse.
I 2005 blev Kaj ramt af en stor sorg, da Sten pludselig døde, blot 30 år gammel.
Sten Elley blev dårlig efter at have dømt en kamp og blev kørt på sygehuset. Her døde han to dage senere. Hans tragiske død gjorde et dybt indtryk på alle danske ishockeydommere.
I den lille by Sunds, en halv snes kilometer uden for Herning, bor Michael Nielsen, som har dømt i ligaen siden 1993. De første ti år på linjen og derefter som hoveddommer.
Han er på vej mod de 50 og har nået en alder, hvor man tager et år ad gangen. Men kan han så småt se afslutningen på en lang karriere på topplan, kan han glæde sig over, at sønnen Bastian på 17 er blevet inspireret til at gå dommervejen.
Bastian har ikke selv spillet ishockey, men startede for fire år siden med at gå til skøjteløb i Herning Skøjteløber Forening og har gjort så store fremskridt både teknisk og som dommer, at han er udtaget til det kommende U15-DM i Herlev. Det første DM er altid specielt.