Journalist Peter Fredberg husker en vild og kaotisk uge i 1973. Dengang Herning vandt sit første danske mesterskab.

 Fint nok med lidt drama. Det er en uundværlig og vigtig del af ishockeyen. Men kæden hopper af, når følelserne går totalt amok.

Som i 1973, hvor jeg oplevede den mest vanvittige og kaotiske afslutning på en turnering i de små 50 år, jeg har skrevet om ishockey.

Inden de sidste to runder førte Herning med ét point foran de forsvarende mestre fra KSF og to foran Esbjerg. Der var hockeyfeber i Herning, som aldrig tidligere havde vundet en DM-medalje.

Balladen startede med lokalopgøret mellem Herning og Esbjerg onsdag 14. februar i næstsidste runde i et totalt udsolgt messecenter med 3.700 tilskuere. Tre dage forinden var Herning løbet ind i sæsonens første nederlag med 3-6 til KSF i Forum i overværelse af et rekordpublikum på 5.200 tilskuere.

Herning-Esbjerg blev en vild, brutal og skræmmende ”flaskekamp” mellem to hold, der åbenlyst hadede hinanden. Min kommentar i B.T.:

”Hvad der skulle have været den store propaganda for dansk ishockey direkte på tv blev det alvorligste knock out i DIUs historie.”

Reaktionerne var voldsomme både i ishockeykredse og hos hr. og fru Jensen blandt de chokerede og målløse seere efter den afbrudte kamp. I flere dage skrev medierne spalte op og spalte ned om skandalen.

Efter oprydningen oplyste Herning-Hallens direktør, Ib Øhl, at man udover de 4.414 pilsnere, restauranten havde solgt, fandt 6.340 ekstra ølflasker samt i hundredvis af øldåser, 17 halve flasker snaps, tre halve flasker gin, tre halve flasker whisky, en hel flaske af noget hjemmebrændt, to lommelærker samt et utal af kyllinger. Med øjeblikkelig virkning stoppede man efter henstilling fra Herning Ishockey Klub alt salg af øl til ishockey i ”skammens hal”.

Kai Lassen, Herning, DIUs næstformand og landstræner: ”Hvad er det, der sker i velfærdssamfundet og får folk til at reagere stik mod al sund fornuft? Jeg tror, mange har stillet sig det spørgsmål efter det sidste døgns begivenheder. Jeg er dybt ulykkelig og har aldrig følt større skuffelse i al den tid, jeg har haft med ishockey at gøre. Mest synd er det for spillerne.”

Var ishockeysupportere Danmarks mest tørstige og voldelige publikum?

Nu til kampen: Esbjerg kom foran 5-0, og ved 5-1 røg den første ølflaske på isen med to minutter tilbage af anden periode. Den blev knust for foden af Esbjergs enfant terrible, Niels Schack, som var på vej i udvisningsboksen.

Den temperamentsfulde back gik amok i raseri. Og denne signatur, som stod lige bag Esbjergs udskiftningsboks, fik ligesom mange andre det indtryk, at Esbjerg på det tidspunkt ville nægte at fortsætte af hensyn til spillernes sikkerhed.

Via speakeren meddelte de stakkels dommerne, Bo Ewald og Erik Asak, at kampen prompte ville blive afblæst i gentagelsestilfælde. De sidste to minutter blev lagt til tredje periode, og da spillet var kommet i gang, reducerede Herning til 2-5 og 3-5 i en nærmest lynchagtig stemning med flere forslåede og skadede spillere. De fleste skadede vistnok fra Herning. Og så kom ølflaske nr. 2. Hvem der kastede den blev aldrig opklaret. Festen var forbi.

En mulighed var at vise alle tilskuere ud og spille kampen færdig kun med officials og presse på lægterne, men den risiko turde man ikke løbe i den oppiskede atmosfære.

Jeg ringede i en midnatstime rundt til flere DIU-ledere for at høre, hvad der ville ske, men ingen kunne svare før efter torsdagens telefonmøde. Alle var rystede.

Der var flere muligheder. DIU nåede efter timelange telefonsamtaler frem til, at der skulle spilles en helt ny kamp om lørdagen på neutral bane, Forum i København. Dagen inden sidste runde.

”Aldrig har jeg været ude for en så dårlig behandling,” lød reaktionen fra en harmdirrende Esbjerg-formand, Jørgen Søndergaard.

Esbjergs anfører og mangeårige landsholdsspiller Keld Bjerrum brugte endnu stærkere ord:

”Dommen over os er så horribel, at den skriger til himlen og kun understreger, hvor inkompetent en ledelse man har i DIU. Jeg har mistet den sidste rest af respekt for disse sofamedlemmer, som aldrig selv har været impliceret i en ishockeykamp af blot et nogenlunde anstændigt format,” sagde han.

”Man aner ikke, hvad der kræves fysisk og psykisk at skulle igennem tre hårde kampe på blot fire dage. Man påstår, det er samme kost, landsholdsspillerne kommer ud for under VM – ja tak, men de klarer den jo heller ikke. Vi har været ofre for tyveri, et justitsmord. Mon man har tænkt ordentligt igennem, hvilke konsekvenser denne dom får? I fremtiden bliver det ølflasker, der afgør DM.”

For at gøre en lang historie kort vandt Herning omkampen 3-2 på Steen Schous sejrsmål 51 sekunder før tid. Og efter søndagens sejr i Rungsted på 8-5 kunne lykkelige og stolte Herning-spillere rejse hjem for at blive hyldet af 500 ellevilde supportere på byens torv sent søndag aften.

Esbjerg tabte om søndagen 4-10 til KSF i Forum, men nægtede at modtage bronzemedaljerne af DIUs kasserer, Keld Vestergaard.

”Hvis DIU vil af med medaljerne, kan de sende dem med posten,” sagde Keld Bjerrum.

Esbjerg ville i øvrigt have boykottet kampen mod Herning, hvis de ikke var blevet truet med nedrykning til 2. division.

PS: En pakke med bronzemedaljer blev sendt til Esbjerg.


INSTAT: Odense-backer slider mest i undertalsspil INSTAT: Herlev-profiler trækker igennem i powerplay