Frederikshavn White Hawks – Esbjerg Energy 5-3 (1-0, 2-1, 2-2)
Der har været sagt og skrevet meget om White Hawks start på denne sæson. Det er vel i bund og grund en del af gamet. Spørgsmålet var, om de vingeskudte høge kunne sætte en stopklods for den negative stime med en sejr over altid stærke Esbjerg.
White Hawks virkede en anelse nervøse fra start og Esbjerg var da også hurtige til at rette deres første offensive aktion mod White Hawks målet efter blot et minut, hvor Juuso Walli var tæt på at finde Oliver Kjær foran Kevin Frydkjær, der havde fået chancen fra start af mod Esbjerg. Den nervøse start fra hjemmeholdet forduftede dog lidt, da Esbjerg tiltrak sig to udvisninger i kampens indledende fase. Det gav White Hawks en 5 mod 3 situation og muligheden for at bringe sig foran.
Det lykkedes ikke at score i 5 mod 3, men bedst som vestjyderne blev 4 mand på isen, bragte Pontus Englund sit hold foran 1-0 på en flot og timet tværpasning fra Christopher Frederiksen. Flot spil og kynisk overtalsspil. Scoringen gav naturligvis White Hawks et tiltrængt selvtillidsboost og de fik arbejdet sig mere og mere ind i kampen. Esbjerg viste dog tænder i form at Jeff King, der blandt andet havde et farligt hug ude fra Blueline. Lidt senere fra Grayson Downing tæt på at smutte igennem Rasmus Søndergaard og Pontus Englund.
Selvom høgene til tider var lidt pressede af et fint spillende Esbjerghold, formåede de at holde Esbjerg fra de helt store åbne scoringsmuligheder. White Hawks var lidt bedre til at få lukket modstanderne ned, når de skøjtede i hjørnerne. Føringen skulle forsvares og man ville for alt i verden ikke blotte sig og lukke gæsterne ind i kampen rent scoringsmæssigt. Scoring var White Hawks til gengæld lidt tættere på, da finske Rasmus Lahnaviik tog en flot tur rundt om Elmoses mål og fandt en umarkeret Gorm Topholt tæt på mål. Rigtig positive takter fra hjemmeholdet.
Sidst i perioden var der et par halvsløve scoringsmuligheder til begge hold med hverken Frydkjær eller Elmose fik overdrevent sved på panden og begge hold kunne skøjte til pause. En fortjent føring til hjemmeholdet, men Esbjerg var ikke kommet for at være det første hold i denne sæson, der tabte til den absolutte bundprop.
Anden periode har ikke været god ved White Hawks i denne sæson. Hvilket udtryk kom de ud med her til aften, til den nærmest ”forbandede” anden periode set med White Hawks briller. Det var dog som om atmosfæren og stemningen hos hjemmeholdet var anderledes. Den fornemmelse forstærkede svenske Robin Johansson, da han flot fandt Christopher Frederiksen ved siden af målet til stillingen 2-0. Det mål betød også rigtig meget for White Hawks, det var tydeligt at afkode på deres jubel. Der var noget stort under opsejling.
Netop derfor fik publikum i hallen nogle nervøse ansigtsudtryk, da en velspillede Jeff King fik reduceret til stillingen 2-1. Var anden periode komplekset ved at vise sit grimme ansigt igen? Målet rystede dog ikke hjemmeholdet mere end man kunne frygte. White Hawks virkede stadig i fin balance og disciplineret i de fleste aktioner på isen. Måske var det netop den tilgang til spillet, der i tiden 14.11 gav pote for hjemmeholdet i form at Rasmus Lahnaviik, der udbyggede White Hawks føring til 3-1. Resten af perioden bød på et par udvisninger til White Hawks og en til gæsterne. En flot og velspillet periode af hjemmeholdet gav virkelig forhåbninger om, at White Hawks endelig fik deres første sejr i denne sæson. Der skulle dog lige spilles 20 minutter mere
En 2-målsføring har ikke just været White Hawks livret indtil videre. Tre gange tidligere i denne sæson, har de formået at formøble en 2-målsføring, så det var måske ikke så underligt, at man sad lidt ude på kanten af stolesædet. Hvis man så ikke allerede sad ude på kanten, så kunne man med rette sætte sig derud, for allerede 2.25 af tredje periode fik Esbjerg reduceret ved Arturs Salija. Selv om målet kom efter en tilfældighed, hvor pucken blev rettet af, så rokkede det ikke ved, at de gulblussede var tilbage i kampen.
Efter reduceringen virkede White Hawks, for første gang i kampen, lidt shaky. Der kom en del småfejl hos hjemmeholdet og Esbjerg fik lagt lidt pres på høgene, som lige skulle finde sig selv igen. Esbjergs pres kastede også gevinst af sig, da Balhorn fik udlignet på en håbløs pasning fra Rasmus Lahnaviik. Var White Hawks nu igen ved at smide en føring, hvilket man har set så mange gange tidligere i denne sæson. En stærkt spillende Todd Winder ville det dog anderledes, og efter et massivt pres på Esbjergmålet, fandt Winder vej til målet og fik passeret Elmose. White Hawks var tilbage og førte igen.
Kæden med Johansson, Frederiksen og Lahnaviik virkede sprudlende i aftens kamp og de skulle også vise sig at være kampafgørende. Spillet bølgede lidt frem og tilbage nu og det hang selvfølgelig sammen med, at Esbjerg jagtede en scoring og dermed en udligning. Kampen var åben i denne hektiske fase af kampen men kæden de tre herrer lukkede og slukkede ballet, da Robin Johansson blev noteret for hans første mål i kampen, på flot forarbejde af netop Lahnaviik og Christopher Frederiksen. Ganske fortjent set over hele kampen. Det var som om alle var opsatte på at gøre en ende på nederlagsstimen.
Lad os vende de negative vibes til det positive. White Hawks har taget sæsonens første sejr. Jagten på Rødovre er startet.