Jeg sad en formiddag og talte tre kvarter med Odenses træner Marc Lefebvre. Det var - så vidt jeg husker - lige, da Odense stille og roligt var begyndt at vinde et par kampe igen, og det var på et tidspunkt, hvor canadieren havde dannet sig et indtryk af samtlige modstandere i Metal Ligaen.

Han gennemgik kort sine tanker om de andre mandskaber, og udpegede et hold, som han var specielt imponeret af. Det var Aalborg Pirates. Han betegnede dem som værende teknisk og spillemæssigt overlegne i forhold til de øvrige mandskaber, og var duperet af nordjydernes "tic-tac-toe"-hockey - altså evnen til at kombinere pucken fremad i lynende hurtige mønstre.

Aalborg Pirates viste det fra start i den her sæson. Med en stærk stamme af danskere som førerhunde, harmoni i omklædningsrummet og en god gruppe af afprøvede udlændinge, fandt nordjyderne rytmen hurtigere end noget andet hold. George Sørensen viste landsholdsklasse fra begyndelsen af sæsonen, og var der nogen, der tvivlede på hans evner, blev munden hurtigt lukket på dem.

Det stod hurtigt klart, at Aalborg ville vinde grundspillet. Der var hele tiden en kæde eller en individualist, der trådte frem, hvis en anden holdt pause og stille og roligt trak nordjyderne fra og mens de andre slog hinanden, fortsatte Aalborg med at vinde. Kulminationen på sæsonen var de to storsejre over Frederikshavn i juledagene foran fulde huse i Nordjylland. Det var strålende.

Den negative, sportslige kulmination kom også mod Frederikshavn, da rivalerne snuppede Metal Final4-semifinalen efter straffeslagskonkurrence. Det skete efter sæsonens mest medrivende kamp og trods nederlaget kunne Aalborg-organisationen glæde sig over et historisk flot Final4-arrangement, der bliver og blev et eksempel til efterfølgelse. Det var tre gode dage i Nordjylland.

Til syvende og sidst vandt Aalborg grundspillet suverænt, men blev ikke dansk mester. Jeg diskuterer stadig med ishockeyvenner, om de burde have haft titlen, og nøjagtig som i alle andre svære spørgsmål, er der argumenter for og imod. Til syvende og sidst tror jeg, det var den rette beslutning, der blev truffet. DM i ishockey vindes i slutspillet. Det er det, holdene bygger op mod, og det er her mesterskabet skal afgøres.

Aalborg var favorit til at vinde DM-guld. Rytmen, harmonien og motivationen var der og på papiret havde Aalborg det bedste hold. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at nordjyderne ville have vundet kvarten over Rødovre - og egentlig er jeg også ret sikker på, at Pirates ville have vundet en semifinale, sandsynligvis mod Frederikshavn eller Rungsted. Men i en finale mod Herning eller SønderjyskE - to bundsolide mandskaber skræddersyet til slutspil - ville specielt Aalborgs fysik være kommet på en prøve. Her var i noget, der lignede 53-47 i Aalborgs favør. 

Om det havde rakt til et mesterskab får vi aldrig at vide.