Herning-spilleren og Blue Fox tager ingen chance

Det bliver til en pause på minimum fem-seks uger, og der bliver ikke taget chancer med forwarden Lasse Lassen i Herning. Det er konklusionen efter Lassens operation efter nøglespilleren fik en puck i hovedet i testkampen mod Frederikshavn for nylig.

Det skriver Herning Folkeblad og samtidig sender Lasse Lassen en hilsen til de mange venner, bekendte og ishockeyfans, der i forløbet har sendt ham hilsner og ønsker om god bedring. Det gør Lasse Lassen på sin Facebook-side, hvor han efter endt operation skriver følgende:

- Resultatet af en puck i hovedet var nogle brækkede knogler i ansigtet, hvor jeg har fået sat nogle titanium-plader ind for at holde plads på det hele. Jeg har det godt og jeg glæder mig til at komme tilbage til træning og på arbejde igen meget snart. Tak igen, det betyder meget med alle de søde hilsner, lyder det fra Lassen, der nu stille og roligt altså arbejder sig tilbage mod et comeback på isen.


Bumagin er tilbage i Frederikshavn Supporterklubber står sammen mod vold i hallerne