Vojens summer. Vojens vil have ishockeyguldet tilbage. Det er 24 år siden et hold bestående af legender som George Galbraith og Egon Kahl senest gjorde Vojens guld værd og vandt det danske mesterskab.

Nu er det blevet langfredag 2006, og det er tid til den sjette DM-finalekamp i ishockey. Eliteafdelingen i Vojens Ishockey Klub har i mellemtiden skiftet navn til SønderjyskE, men det tænker ishockey-supporterne ikke på. De vil have guld og guldfest.

Det samme vil Jan Jensen. Han har spillet ishockey i Vojens, siden han var en lille purk.

I 14 sæsoner har han slidt og slæbt for førsteholdet og står nu foran sin største kamp nogen- sinde som ishockeyspiller – med håbet om at skabe en magisk aften for mange tusinde ishockey- fans i Sønderjylland.

SønderjyskE fører 3-2 i serien, der spilles bedst af syv kampe, og Jan Jensen og holdkammeraterne ved, at eventyret kan få den helt rette afslutning med den fjerde og afgørende sejr på hjemmebanen.

Allerede før den første finalekamp har supporterne i Vojens talt om, at den sjette finalekamp vil være den perfekte måde at vinde på.

Der vil være tid til at forberede sig på festen hele fredagen, og der vil være ferie og weekend bagefter til at fejre og restituere.

Vojens er med andre ord i en slags undtagelsestilstand, og allerede tidlig morgen dukker de første fans op for at stille sig i køen. Klokken 13 er 100 mennesker på plads i køen foran hallen – kampen begynder klokken 20.

*

Jan Jensen har ikke haft problemer med at sove om natten, men han er alligevel mere end almindelig nervøs.

”Om tirsdagen spillede vi den femte finalekamp i Aalborg, og de spillede virkelig godt. Vi tabte 3-1, og det var første gang, man kunne mærke, at de var desperate for at vinde. De viste os, at de også ville være danske mestre”, husker Jan Jensen.

Desperat betyder i ishockey-terminologi, at man giver sig fem-ti procent ekstra i nærkampene og at man kaster sig ned for at blokere hvert eneste skud, som modstanderen fyrer af.

Det er på den måde, at et skadesramt AaB-hold tirsdag aften har afværget SønderjyskE’s første DM-matchbold på flotteste vis foran et euforisk hjemmepublikum.

Aalborg-sejren i den femte kamp har aflyst den første guldfest i Vojens.

”Der var ikke noget, vi hellere ville end at vinde deroppe. Vi skulle jo bare have det guld. Også selv om der var mange mennesker, der havde sagt til os, at ”nu må I ikke vinde i Aalborg tirsdag, I skal vinde på hjemmebane fredag”, siger Jan Jensen.

Formiddagstræningen på kampdagen for den sjette finale er stille og rolig. Ligesom træningen aftenen forinden.

Det gælder om at få løsnet op og få benene til at fungere, og det er slet ikke nødvendigt for træner Mario Simioni at pep-talke sine spillere frem til dåd.

Alle ved, hvad det gælder. AaB var desperate i tirsdags og vinder de fredag i Vojens, skal den afgørende kamp spilles søndag i Aalborg. På nordjydernes territorium. Ikke nogen rar tanke.

Da Jan Jensen og holdkammeraterne kommer ud fra fredagens formiddagstræning, får de for første gang en fornemmelse af, hvad der er løs i Vojens.

”Havde det været vildt i semifinalerne og kvartfinalerne, så var det ekstra vildt nu. Det hele var pumpet op. Folk sad allerede udenfor på campingstolene og drak pilsnere og festteltet var ved at blive sat op”, husker Jan Jensen.

Matchbold nummer to må ganske enkelt ikke misbruges, og det er derfor, Jan Jensen har svært ved at sove om eftermiddagen.

*

Det plejer ellers at være ren rutine at sove et par timer eller tre på de kampdage, hvor han har eftermiddagen fri.

På mobiltelefonen tikker held og lykke-beskederne ind, men da Jan Jensen beslutter sig for at stå op, slukker han telefonen, stikker de sidste ting i tasken og drager mod skøjtehallen.

Over døren til SønderjyskE-spillernes omklædningsrum hænger 11 pucke.

Det er kamppuckene fra samtlige sejre i slutspillet, og inde bag døren er den ro, som Jan Jensen søger før den største ishockeykamp, han nogensinde skal spille.

Det er spillernes oase: Hyggesnak, tid til at tape stavene, få slebet skøjterne og løsnet musk- lerne op.

Under alt det findes den totale koncentration og fokus.

Uden for hallen vokser menneskemængden. Officielt er der plads til 2300 mennesker i hallen og 1000 i festteltet foran skøjtehallen. De står der allerede tre timer før kampstart, og køen er så lang, at de SønderjyskE-spillere, der spiller den traditionelle gang fodbold på parkeringspladsen før kampen, knapt kan mase sig tilbage til omklædningsrummet for de ellevilde supportere.

Dørene åbner klokken 18.30, og allerede et kvarter senere er tilskuerpladserne fyldt op. Til bristepunktet.

Normalt er der mere eller mindre iskoldt i Vojens Skøjtehal, men i aften er menneskemængden så tung og tæt, at man sagtens kan holde varmen i skjorteærmer.

*

Kampen begynder nervøst. Ingen af holdene vil begå den fatale, første fejl, der kan koste det vigtige åbningsmål.

”Endelig kom vi i gang med at spille. Den helt vilde spænding, som jeg havde haft i kroppen, blev skøjtet væk, og jeg følte rimelig hurtigt, at vi havde det fysiske og det psykiske overtag, men 1-0-målet var den helt store forløsning”, husker Jan Jensen.

Det sker efter 13 minutter. Canadiske David Burgess slider sig ind i AaB-zonen med pucken på staven. Han passer på tværs. Dejan Matejic kikser, men ved bagerste stolpe dukker Jonas Vesterlund op og skubber gummiskiven i kassen.

Før sæsonen er SønderjyskE tippet til at blive nummer syv-otte-ni i ligaen.

De entusiaster, der inden sæsonen har lagt hundrede kroner på et mesterskab, vil få 3500 kroner igen hos Dansk Tipstjeneste, hvis guldet kommer i hus.

Medierne og internet-brugerne på de store ishockey-hjemmesider tipper konsekvent Sønder- jyskE som bundhold, inden sæsonen går i gang.

Ingen har altså nogensinde regnet med, at de lyseblå spillere med løverne på maven ville komme i nærheden af finalen.

Nu er stillingen 1-0, og der mangler to perioder, så er SønderjyskE danske mestre.

Et godt kvantum fadøl har sandsynligvis hjulpet, men euforien er tydelig hos tilskuerne i den første periodepause.

Smil overalt. Forventninger. Miraklet er ved at ske.

Anden periode. Også fattig på chancer, men AaB æder sig lige så stille til overtaget.

Dean Fedorchuk er fighteren over alle på Vojens-holdet, men den lille canadier tager en ud- visning for hooking på et kritisk tidspunkt.

AaB er fem mod fire i slutningen af anden periode, og skal de røde tilbage i kampen, er det nu.

I stedet sker det modsatte: SønderjyskE’s kæmpestore og bundsolide back, Daryl Andrews erobrer pucken og stikker den op til holdets kaptajn og absolutte lederfigur, Brad Rooney, der skøjter mod AaB’ernes mål.

Omkring blå linje hugger Rooney til. Skuddet sidder lavt, men Martin Holst i AaB-målet er passeret.

*

Hvad der sker i de følgende minutter i Vojens Skøjtehal, kan beskrives med to ord: Begyndende guldrus.

”Forza Vojens”-sangene fortsætter langt ind i periodepausen, og inde i omklædningsrummet ved spillerne, at de er 20 effektive spilleminutter fra at skrive historie.

”Der blev ikke sagt ret meget i pausen. Kun få taktiske ting. Vi skulle ikke pakke os. Spille pucken op langs banderne, sørge for at lægge pucken dybt ned i deres zone. Vi var trætte i benene og pumpede i hovederne, men vi vidste, vi kunne klare det”, husker Jan Jensen.

Siden 1983 har Vojens Skøjtehal og byens ishockeyklub været Jan Jensens andet hjem, og historien om hans tid på førsteholdet, der begyndte i starten af halvfemserne, rummer få triumfer og mange bristede drømme.

Op gennem 90’erne og i begyndelsen af det nye årtusinde er det altid gået galt for Vojens i de afgørende kampe. Værst i 1996-97, hvor et superstærkt Vojens-hold forvandler en andenplads i grundspillet til et sensationelt kvartfinale-nederlag til undertippede IC Gentofte. Jan Jensen er med.

Det er han også i oprykningskampen mod Herlev på en forårsdag i 1992:

”Dengang var jeg bare en knægt, og vi rendte og spillede foran 100-200 tilskuere i 1. Division. Pludselig var der omkring 1000 tilskuere, og jeg var pissenervøs, da vi løb på banen til den der kamp. Det var sådan noget med: Uha, trommen er der, og publikum larmer”,

Vojens vandt sensationelt kampen 5-3, og Jan Jensen scorede til 4-1.

Den dag i dag står kampen mod Herlev og den sjette finalekamp i 2006 som de to største i Jensens ishockeykarriere.

*

Sjette finale. Tredje periode. SønderjyskE-spillerne holder sig til opskriften, og stemningen løfter sig mere og mere, som tiden skrider frem.

AaB’erne har ikke givet op, men de er tydeligvis trætte. Ser på ingen måde ud til at have energi til at vende kampen.

Gæsternes træner Heinz Ehlers satser det sidste. Ud med målmand Martin Holst og ind med en ekstra markspiller. Sekunderne tikker ned, og guldrusen i skøjtehallen tager til i styrke.

Jan Jensen sidder ude på bænken, klar til at hoppe ind på banen og juble.

Holdkammeraten David Burgess skal ind på isen og skifte med Kim Lykkeskov, men Burgess ved, hvad det vil betyde for Jan Jensen at være på isen i det sidste skift – og måske score et mål i det tomme AaB-bur.

”Send Jan ind”, råber Burgess til træner Mario Simioni, og efter et sekunds grublen giver Simioni tegn til, at det er i orden.

De følgende sekunder må være noget, de højere magter har været med til at bestemme: Face off i den sønderjyske forsvarzone: Brad Rooney, SønderjyskE mod Ronny Larsen, AaB.

Ronny Larsen vinder pucken og lægger den tilbage til Jens Nielsen på blå linje. Nielsen skyder på mål, og pucken ryger omkring banden og over i modsatte side af zonen, hvor Dejan Matejic opfanger den.

Han slår den videre til Jan Jensen, der frit kan skøjte ned mod AaB’s tomme mål og lægge pucken i nettet.

I 23 år har Jan Jensen spillet ishockey i Vojens – på seniorplan uden at have vundet så meget som en enkelt medalje – og nu sætter han punktum for den sjette finale med at score det sidste mål. Uret viser 19.59, og Vojens Skøjtehal eksploderer, mens Jan Jensen kravler op på banden.

*

Tilskuerne kaster guldkonfetti på banen, og kampens sidste sekund bliver aldrig spillet. Tal om den perfekte afslutning på den perfekte sæson.

Emotionerne er enorme, mange tilskuere græder af glæde, og Jan Jensen er i ekstase.

”Jeg var jo helt høj … Det brøl, det gav – det var næppe blevet godkendt af miljøstyrelsen”, smiler Jan Jensen, mens han husker tilbage.

”Da jeg havde scoret, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Min mor har ofte spurgt mig, hvorfor vi altid løber over til hardcore-supporterne på den ene langside, så da jeg havde scoret, skøjtede jeg helt instinktivt over til den modsatte side. Bagefter kunne jeg knapt få luft. Jeg var totalt forpustet og måtte ud for at drikke en tår vand.”

Det er først længe efter kampen, at det går op for Jan Jensen, at han rent faktisk er tæt på at misse den sidste scoring.

”Jeg havde overhovedet ikke styr på tiden i de sidste sekunder. Det var først bagefter, jeg fandt ud af, hvor tæt det egentlig var på”, husker han.

Men Jan Jensen og holdkammeraterne er danmarksmestre, og publikum er i ekstase.

”Jeg skøjtede rundt og kiggede op på tilskuerpladserne. Flere mennesker stod og græd. Folk var helt færdige af glæde, og jeg kunne genkende mange, der har været med i mange år. Det var stort køre rundt og kigge på, men det gik slet, slet ikke op for mig, hvad vi havde præsteret, før et par dage efter kampen.”

Der går tre-fire timer, før spillerne får udstyret af. Omklædningsrummet er fyldt med guldøl, cigarer, champagne, koner, kærester, klubfolk og gratulanter, og spillerne må flere gange ud på isen, som fansene har invaderet.

I omklædningsrummet dukker tre personer op, som Jan Jensen gerne havde undt den totale triumf.

Kim Foder, Søren Tranholm og Claus Jensen har tilsammen spillet over 1200 kampe for Vojens, IK Sønderjylland og SønderjyskE, og er alle stoppet i sæsonerne forinden.

”De gutter havde fortjent at være med. Det havde været kronen på værket for deres karriere – ligesom det var for mig”, siger Jan Jensen.

Vojens summer hele natten. Guldfesten i festteltet, der er stillet op foran skøjtehallen, er total, og spillerne og publikum fra en hel landsdel forenes i en kollektiv lykkerus.

For første gang siden 1982 er danmarksmesterskabet kommet til Vojens og navne som Per Juhl, Kasper Kjems, Søren Nielsen, Kim Lykkeskov og Jan Jensen er for evigt skrevet ind i hi- storiebøgerne sammen med George Galbraith, Egon Kahl, Torben Uldall, Hans Lundgaard og Steen Schou.

En ny generation har fået deres eget mesterhold at glæde sig over.

SønderjyskE-spillerne spiser morgenmad i Brad Rooneys lejlighed, og lørdag klokken 10 tra- sker Jan Jensen hjem som danmarksmester. Eventyret er fuldendt.