Canadieren er tilbage hos sin tidligere klub efter sommerferien

Succesen klæber til Olivier Hinse, der i sin tid blev hentet til Europa af daværende Aalborg-træner Brandon Reid.

I 2018 blev han dansk mester med nordjyderne, skiftede til DEL2, hvor han vandt mesterskabet med Ravensburg Towerstars. I den netop afsluttede 2018/19-sæson fik han 29 point i 45 kampe noteret for Aalborg Pirates og vandt altså det danske grundspil med nordjyderne.

Nu er Hinse hentet tilbage til Ravensburg, hvor han skal fortsætte sin succesfulde Europa-tour i den kommende sæson. Det skriver den tyske klubs hjemmeside, der glæder sig til at få sin guldhelt tilbage.

- Specielt når kampene skal afgøres, har vi brug for suverænitet og komplette spillere. Oliver bringer de egenskaber med hos os i allerhøjeste grad. Også hans karakter på isen og i omklædningsrummet glæder vi os til at få tilbage, siger Rich Chernomaz, der er træner i Ravensburg. 

- Jeg glæder mig virkelig meget med at spille sammen med "gutterne" fra sæsonen 18/19 igen. Vi kommer til at få et stærkt hold og trænerteamet og omgivelserne overbeviste mig igen. Vi havde det godt i Ravensburg, hvor vi har fået gode venner. Derudover glæder jeg mig til at vende tilbage til den by, hvor min datter er født, siger Hinse selv. 

Ravensburg bruger samme opskrift på succes, som Aalborg i 19/20-sæsonen, hvor mesterholdet fra 17/18 i store træk blev genskabt. I Ravensburg er 12 spillere fra mesterskabssæsonen 18/19 nu er hyret ind til 20/21-sæsonen. 

Her spilles der for første gang i et par årtier om direkte oprykning fra DEL2 til DEL. 


14 ÅR SIDEN: Den dag Vojens gik guldamok efter 24 års tørke KHL-Larsen, Pistilli og Sune Hjulmand topscorere i Esbjergs trøjeauktion