Journalist Peter Fredberg skriver om Christine Russell, som er medlem af DIUs bestyrelse og mor til landsholdsspillerne Emma og Patrick
"Selv om jeg aldrig har spillet ishockey - ja, dårligt nok kan stå på skøjter - er ishockey blevet den største og vigtigste del af mit liv,"
siger Christine Russell.
siger Christine Russell.
"For så mange andre begyndte det gennem mine børn. Da Patrick startede med ishockey i Gentofte, fulgte jeg med i hallen som mor. Senere begyndte Emma også. Og som alenemor blev der naturligt brugt endnu flere timer i skøjtehallen. Dengang havde jeg ikke forestillet mig, at sporten skulle komme til at fylde så meget i mit liv," siger Christine.
"Mit engagement udviklede sig hurtigt fra tilskuer til aktiv deltager. Først som holdleder for Patricks hold og senere for Emma og kvindeholdet i Gentofte Stars, da det blev etableret. Det førte videre til rollen som Team Manager og senere General Manager for kvindelandsholdet og blev starten på en rejse, jeg aldrig havde forestillet mig."
Christine har været en del af kvindelandsholdets ledergruppe i mere end 12 år og oplevet udviklingen hos både kvinde- og herrelandsholdet på allernærmeste hold i de store turneringer.
"For mig handler ishockey om langt mere end spillet på isen. Det handler om mennesker. Om fællesskab. Om relationer, der opstår, når man bruger utallige timer sammen i skøjtehaller, busser, lufthavne, omklædningsrum og på hoteller rundt omkring i verden," siger hun.
"Noget af det, jeg er allermest taknemmelig for, er de oplevelser, sporten har givet mig sammen med mine børn. Vi har delt en eventyrlig rejse, kun meget få familier får mulighed for at opleve. Fra de første skridt i en dansk ishockeyhal til ungdomsishockey i Sverige, collegehockey i USA, NHL-oplevelser og ikke mindst internationale mesterskaber."
Christine tilføjer: "Et særligt minde er Moms Trip med Edmonton Oilers. Men intet overgår følelsen af at opleve begge sine børn repræsentere Danmark ved OL."
COVID-pandemien gjorde, at hun ikke kunne være til stede under OL i Beijing i 2022. Det var naturligvis en skuffelse. Men da hun sad hjemme foran skærmen og så Emma og Patrick gå ind på stadion sammen ved åbningsceremonien som repræsentanter for Danmark, forsvandt alt andet et øjeblik.
"Jeg var simpelthen så stolt. Det var et ægte Kleenex-øjeblik. Som mor er det svært at beskrive følelsen af at se begge sine børn stå på den olympiske scene."
Christine fik en ny olympisk mulighed i Milano i 2026, hvor hun sammen med Emma kunne følge Patrick og herrelandsholdet i tv-transmissionerne.
Et stort øjeblik - som heller ikke må glemmes - var også VM i Herning i 2025, hvor Danmark spillede sig i semifinalen.
"Men lige så vigtigt som resultaterne er de mennesker, sporten har bragt ind i mit liv. Nogle af mine allerbedste venner har jeg mødt gennem ishockeyen. Det særlige ved vores sport er, at den stadig er relativ lille i Danmark. Derfor lærer man hinanden at kende på tværs af klubber, roller og generationer. Der opstår et helt særligt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden. Alle ved, hvor meget der skal til for at få hjulene til at køre rundt," siger hun.
"Derfor er frivilligheden afgørende for dansk ishockey. Uden de frivillige ville sporten ganske enkelt ikke eksistere i den form, vi kender i dag."
Christine Russell er på niende år medlem af Danmarks Ishockey Unions bestyrelse, hvor hun bl.a. har ansvaret for det politiske arbejde på kvindeområdet og samtidig er formand for dommerudvalget.
"Begge områder ligger mig meget på sinde. Jeg brænder for at skabe de bedst mulige rammer for piger og kvinder og for at understøtte udviklingen af dommerne, som er en helt afgørende del af ishockeyens fremtid," siger hun.
Det var en stolt og rørt Christine Russell, som sad hjemme foran fjernsynet og så sine to børn, Emma og Patrick, gå ind på det olympiske stadion i åbningsceremonien ved OL i Beijing.