Journalist Peter Fredberg skriver om Rødovre Mighty Bulls´ kaptajn, Mads Eller, som har spillet sin sidste kamp
Mads Eller var lige fyldt 16 år, da han i 2011 flyttede til Frölunda sammen med klubkammeraten fra Rødovre, Matthias Asperup (i dag succesfuld forward i Herlev Eagles).
I den svenske klub fik Mads sin første - og værste - hjernerystelse.
"I en udekamp knaldede jeg hovedet i isen i en tackling og blev slået bevidstløs. Jeg huskede ikke noget, før jeg vågnede i lægerummet i hallen," siger han.
Mads´ seneste hjernerystelse indkasserede han i slutningen af oktober i den forgangne sæson i Vojens. Han blev tacklet bagover og ramte isen med baghovedet.
To dage senere stillede han - meget uklogt - op i en hjemmekamp mod Odense Bulldogs, men måtte forlade isen i første periode, da han blev dårlig. At Rødovre vandt over de regerende mestre var en ringe trøst.
Siden har Rødovre Mighty Bulls´ 31-årige kaptajn, som kan se tilbage på 19 landskampe, ikke været i kamp. Karrieren er slut. Han nåede 15 kampe i sin sidste sæson.
"Jeg tør næsten ikke tænke på de mange større eller mindre hjernerystelser, jeg har fået. Jeg har haft alt for mange. Måske har jeg selv inviteret til nogen af dem på grund af min energiske stil og mit spil til grænsen," siger han.
"Min læge og min kone Sofie og jeg er enige om, at risikoen ved at fortsætte er for stor. Det gør ondt at sige farvel til den sport, der har været ens liv, siden jeg fik mine første skøjter."
Sofie og Mads har sønnen Wilhelm på halvandet år og venter tvillinger til vinter. Mads er uddannet datamatiker og arbejder som IT-konsulent.
"Selv om min aktive karriere er slut, er jeg stadig involveret i hockeyen i min hjerteklub. Jeg hjælper i det administrative, og så må vi se, hvad fremtiden vil bringe."
Da Mads flyttede til Frölunda, overtog han sin storebror Lars´ tidligere lejlighed, da han rejste til USA og startede sin eventyrlige NHL-karriere.
På mange måder er der en meget tæt forbindelse mellem de to brødre. Som Mads siger:
"Jeg har altid kunnet læne mig op ad Lars. Både på og uden for hockeyen. Jeg beundrer Lars. Han betyder utrolig meget for mig. Han er min mentor."
I 2013 flyttede Mads også vestpå og spillede to sæsoner i Edmonton Oil Kings. Dem glemmer han aldrig.
Her et udpluk fra en retro, jeg skrev om ham for en håndfuld år siden. Overskriften hed: Lillebror fik guldringen før storebror.
Mads erobrede den, da han som 18-årig i 2014 med Edmonton Oil Kings var med til at vinde Memorial Cup, det canadiske juniormesterskab og en af de sværeste turneringer at vinde. I finalen slog undertippede Oil Kings storfavoritterne fra Guelph Storm 6-3.
Og i 2018 så Mads i "syndens by", Las Vegas, sin seks år ældre bror, Lars, blive matchvinder for Washington Capitals i den femte kamp i Stanley Cup-finalen mod Vegas Golden Knights og erobre den eftertragtede ring, som vejer tungere end OL-guldet eller VM-titlen.
Mads havde i en måned boet hos Lars og hans kone Julie i Washington og fulgt broderen på de sidste etaper mod mesterskabet.
I Las Vegas var også Mads og Lars' forældre, Margit og Olaf, blandt tilskuerne til Capitals' første titel i de 44 år, hovedstadsholdet har kæmpet om Stanley Cup.
Da Lars 8. august 2018 præsenterede Stanley Cup-pokalen for flere tusinde begejstrede fans i Rødovre, havde Mads benyttet lejligheden til at bære sin Memorial-ring med diamanter.
"Det er første gang, jeg har den på. Jeg ville vente til en dag som denne," afslørede han storsmilende.
Jeg springer til i dag: Lars har til dato spillet 1184 grundseriekampe og er nr. 154 på listen over spillere, der har spillet flest kampe i NHL. Hans nye klub er Florida Panthers.
Store smil i familien. Fra venstre Michael, Lars, Mads og René.