Den svenske forward er kommet sig over sin skade og spiller igen i den kommende sæson i forstadsklubben

Han præsenteres således:

Herlev Eagles er glade for at kunne offentliggøre, at David Karlström er tilbage i den gule og sorte trøje og bliver en del af truppen i sæsonen 2026/27.

Efter en skade tidligt i sidste sæson er vi særligt glade for at kunne byde David tilbage i trøjen. Nu er han klar til at tage hul på en ny sæson, og både klubben og fansene kan se frem til igen at opleve ham på isen i Martinsen Arena.

David er en spiller, der bidrager med fart, energi og en stærk arbejdsmoral. Vi er overbeviste om, at han bliver en vigtig del af holdet i den kommende sæson, og hans tilbagevenden giver både kontinuitet og ekstra dybde til truppen.

- David viste os præcis, hvad han var i stand til, før sin skade, og vi vidste med det samme, at vi gerne ville have ham tilbage. Han har arbejdet utroligt hårdt gennem hele sin genoptræning og er vendt tilbage stærkere end nogensinde. Vi mener, at han har en meget lys fremtid foran sig, og vi glæder os til endelig at se ham rask og tilbage i en Eagles-trøje, siger sportschef Guillaume Doucet. 

Klubben er meget tilfreds med, at David har valgt at fortsætte i Herlev Eagles, og vi ser frem til at følge hans comeback i den gule og sorte trøje.


RETRO: "Det gør ondt at sige farvel til den sport, der har været ens liv" Herrelandsholdet: Rutineret svensker bliver ny landstræner