Gæsterne vandt stensikkert 5-0 i Kvik Hockey Arena efter en overbevisende kamp

Herning Blue Fox-Aalborg Pirates 0-5 (0-2,0-2,0-1) Tendensen med udesejre fortsatte i kampene mellem Herning og Aalborg i denne sæson, og nordjyderne var i den grad overbevisende i aften i Kvik Hockey Arena, hvor det blev til en kæmpesejr på 5-0 over et chanceløst Blue Fox-hold, der ikke har haft det godt med Pirates på det seneste.

Det var en taktisk og chancefattig indledning på kampen, hvor ingen af holdene kunne få etablerede sig i modstanderens zone, hvilket ledte til en masse spilstop og fejlpasninger i midtzonen.

I hverken fem mod fem eller powerplay kunne holdene få det til at fungere offensivt i kampens første ti minutter. Gæsterne begyndte dog at overtage mere og mere af spillet og kampens  første lange angreb slog de til, da Josh MacDonald fandt Pierre Olivier Morin helt fri slottet. Med et flot skud sendte han pucken ind under Simon Nielsen og sendte nordjyderne i front.

Aalborg havde momentum og de var også meget tæt på at fordouble føringen, da Simon Nielsen kun fik halvklaret et skud fra Kabanov. Return var Aalborg og Josh MacDonald meget tæt på at få fat i, men Simon Nielsen kom fint tilbage og fik afværget situartionen.

Aalborg fik dog scoret til 0-2 med tre minutter igen, da Kirill Kabanov opsnappede en passning i egen zone, og sammen med Morin og MacDonald udnyttede de en tre mod en situartion. Efter et par flotte pasninger var der endelig et frit skud imod Simon Nielsen til Morin men istedet, fik han sendt den tilbage til MacDonald med en flot førstegangspasning, som efterlod Simon Nielsen chanceløs i målet.

Aalborg pressede på og var også tæt på at score til 0-3, men trods godt spil, fik Herning holdt gæsterne på to scoringer efter en taktisk første periode.

Aalborg fortsatte
Herning kom bedre ud til anden periode og efter godt halvandet minut havde Reid McNeill en kæmpe chance for at reducere, da han modtog en strålende tværpasning og masser af plads til at skyde. Desværre for hjemmeholdet var George Sørensen hurtigt over pucken og fik lukket vinklen ned, og forhindre reduceringensmålet.

Istedet for 1-2 blev det 0-3 kort efter, da Josh MacDonald scorede sit andet mål i kampen med en fremragende baghånd. Efter en fin droppasning fra Morin, sendte han en baghåndsafslutning op over Simon Nielsens skulder og ind i nettaget fra en spids vinkel.

Aalborg fik deres anden chance i powerplay, da Brodie Dupont lavede en klodset udvisning i offensiv zone Hovedparten af de to minutter foregik i Hernings zone, og Aalborg havde flere fine skud på mål, men Simon Nielsen viste storspil og fik afværget dem alle.

Efter gæsternes powreplay var der store chancer til begge mandskaber, hvor både George Sørensen og Simon Nielsen blev testet markant mere end de blev i første periode. Jonas Jakobsen og Mathias Bau havde især nogle kæmpechancer for scoringer.

Scoringen lå i luften, men der skulle en brillant soloaktion til før den kom med to et halvt minut igen. Lasse Bo Knudsen modtog pucken i egen zone, og fik ført pucken ind i Hernings zone med høj fart, og fløj forbi hele Herning defensiven, der blev fanget på flade fødder. Herfra kunne han sende en simpel pasning på tværs til MacDonald som let kunne få staven på pasningen og færdiggøre sit hattrick. 0-4 efter anden periode.

Herning fik dog chancen i powerplay kort efter, men George Sørensen og Aalborg fik klaret situationen, og dermed kunne Aalborg ind til anden periode med en store føring på hele 4-0.

Gæster i fuld kontrol
Herning skulle frem og jagte et tidligt mål, hvis de ville have nogle chance for at holde liv i kampen, men Aalborg formåede effektivt at holde Herning på ydersiderne og lade minutterne arbejde for sig. Dette resulterede i at chancerne udblev og først med 13 minutter igen kom hjemmeholdets første chance, da Cam Brace fik en halv friløber, som George Sørensen fik reddet.

Dog trak situationen en udvisning på Victor Panelin-Borg og et powerplay, der kunne give dem den åbning i Aalborg-defensiven som Herning ledte desperat efter. Aalborg arbejdede dog utroligt hårdt foran George Sørensen, og fik flot blokerede skud og pasninger, så Herning aldrig rigtig blev farlige i deres overtal.

Med ti minuter igen modtog Tobias Ladehoff et hårdt hit fra Lukas Bang, som blev takseret til en udvisning for Checking to the head. Efter lidt tumult imellem de to hold, kom gæsterne i overtal, og hvor de fik afgjort kampen med en flot overtalsscoring.

Få sekunder inde i powerplayet modtog Julian Jakobsen pucken bag mål og her fandt han Mikkel Højbjerg fuldstændig umarkeret inde foran mål, hvilket han udnyttede til en flot scoring til 0-5.

George Sørensen jagtede sit nul, og med fem minutter tilbage, leverede han sin bedste redning i kampen da Bau Hansen fik en mulighed fra slottet, efter en aflevering fra Brace. Afslutningen fejlede ikke noget, men George Sørensen kom flot ud af sit mål og fik lige akurrat armen på skuddet. Tættere kom midtjyderne ikke og dermed kunne Aalborg rejse tilbage med en flot og fortjent sejr på hele 5-0.


VIDEO: Højdepunkter fra SønderjyskE-Esbjerg Energy Esbjerg med fuld gevinst i Vojens