Esbjerg-backen Jeff King kom på sidste sæsons All Star-hold, men har i denne sæson døjet med en skade i lysken.
Det betyder, at King foreløbig kun har spillet fem kampe i denne sæson, og har siddet over i de seneste 11 kampe.
JydskeVestkysten har talt med Jeff King, der fortæller, at han er forventes at være klar indenfor relativt kort tid.
- J eg håber meget at være klar på næste fredag, siger Jeff King, der overfor avisen betegner sin skade i lysken "som den værste i karrieren".
King er en yderst vigtig brik for Esbjerg Energy - både defensivt og offensivt, og han har længe været kendt som en af Metal Ligaens bedste mænd på sin position.
I sidste sæson lavede Jeff King hele 59 point i 68 kampe - slutspil såvel som grundspil inkluderet - for Esbjerg Energy.