Jeg havde USA's ambassadør i Danmark, James P. Cain, i telefonen fra Raleigh efter Frans Nielsens NHL-debut for New York Islanders 6. januar 2007.

Han var på besøg i USA og benyttede lejligheden til at lægge vejen forbi sin hjemstat, North Carolina, og se den 22-årige dansker debutere mod Stanley Cup-mestrene Carolina Hurricanes.

Hans opringning gav selvfølgelig min historie en ekstra krølle, og Frans var glad for det uventede besøg i omklædningsrummet.

”Ambassadøren lykønskede mig med, at jeg havde skrevet dansk ishockeyhistorie. Han var stolt på mine og Danmarks vegne,” sagde den nybagte NHL-spiller.

James P. Cain: ”En vidunderlig oplevelse at se Frans og møde ham bagefter. Han har alle kvaliteter til at blive en stor hockeyspiller. Hans skøjteløb og spilforståelse er unik. Han er hårdtarbejdende og ydmyg og har en god attitude. Jeg er ikke i tvivl om, at han snart vil få en fast plads på Islanders’ hold og en lang NHL-karriere. Jeg følger spændt de andre danske spillere i USA og Canada. Frans er den første i NHL, men der vil snart komme flere.”

Nr. 2 kom allerede 13. april 2007, da Jannik Hansen debuterede mod Dallas Stars i slutspillet.

New York Islanders tabte i Frans’ debutkamp med 2-4, og den tidligere Herning-center fik 7.38 minutter på isen.

James P. Cain var George W. Buschs mand i Danmark i perioden 2005-09. Inden da var han fra 1999 til 2003 præsident for Carolina Hurricanes. Klubben fra North Carolina kvalificerede sig sensationelt til finalen om Stanley Cup i 2002, men tabte til Detroit Red Wings.

Fire år senere, da James P. Cain var kommet til Danmark, vandt Hurricanes verdens fornemste hockeytrofæ med finalesejr over Edmonton Oilers.

Nogle uger efter Frans’ debut var jeg på USA's ambassade på Dag Hammerskjölds Allé i København for at interviewe ambassadøren.

På et bord i hans kontor stod et indrammet fotografi af ham selv og Frans Nielsen. Det samme billede, som pryder denne artikel.

De hilser på hinanden, og Frans får overrakt et emblem med det danske og amerikanske flag.

At det ikke kun er hockey, James P. Cain brænder for, vidner kontoret om. Det er et levende sportsmuseum. Hans kone, Helen, vil ikke have de mange fotos og trofæer stående i residensen, fortæller rygtet.

Der er signerede billeder af Wayne Gretzky, Bobby Orr, USA’s hold fra ”Miracle on Ice”, OL-sejren over Sovjetunionens uovervindelige hockeymaskine i Lake Placid i 1980, foruden signerede boksehandsker fra Muhammad Ali og en basketball med hilsen fra Michael Jordan. Også billeder med dedikationer fra Elton John og Tiger Woods pryder kontoret. Hvert eneste klenodie fortæller sin egen historie.

”Jeg dyrkede meget sport som yngre. Basketball, baseball, football. Men ikke hockey. Jeg var dårlig på skøjter,” siger han.

Med et smil mindes han sin første tale i Danmark på SAS Royal Hotel i september 2005.

”Jeg bad om spørgsmål. En mand rejste sig og spurgte, om jeg vidste, hvordan det gik, da Danmark og USA mødtes ved VM i Finland i 2003. Jeg var forberedt. 5-2 til Danmark.”

Spørgeren var den legendariske rejsejournalist og tidligere formand for Danmarks Ishockey Union, Ejvind Olesen.