Der er stof til en hel bog, når den gamle Rødovre-topscorer Bent Hansen, 68, taler sig varm om sin hjertesport.

Men nu er det her en ”retro”, så I får den korte version.

Tiden går hurtigt, når han fortæller om sit hockeyliv og den rolle, holdkammeraterne på klub- og landshold og ikke mindst familien har spillet.

”Jeg har været forgyldt og er dybt taknemmelig,” siger han i et drømmende tilbageblik.

Han tænker på dem, han vandt fire DM-titler sammen med fra 1978 til 1986, og på dem på landsholdet, som han spillede 91 landskampe og syv VM-turneringer sammen med i perioden 1972-85.

Men hans tanker går allermest til Annelise og børnene Lisbeth og Jannik.

Jannik kender alle. NHL-forwarden, som fra 2007 til 2018 spillede 626 grundseriekampe og 70 i playoffs og var sølle én sejr fra den ultimative triumf, Stanley Cup. Vancouver Canucks førte 3-2 i kampe i finalen i bedst af syv-serien mod Boston Bruins i 2011.

Rødovre-drengen sluttede sin eventyrlige karriere med at vinde Gagarin Cup i KHL med Europas mest berømte klub, CSKA Moskva. Da denne signatur satte sit danske All Star-hold fra NHL-generationens start i 2007 til i dag, havde det følgende udseende: Frederik Andersen, Philip Larsen, Jesper Jensen Aabo, Jannik Hansen, Frans Nielsen og Nikolaj Ehlers.

Jannik har i bogstaveligske forstand fået hockeyen ind med modermælken. Jeg husker et af mine første interviews med ham. Han var 18 år. Det var før, han kom til Portland Winter Hawks.

”Lidt miljøskadet er man jo nok. Jeg har set et billede fra Kostalden, hvor jeg er på isen som 2-årig med ble.”

Det er et af de citater, jeg elsker.

Sikke et held, at hockeyen vandt over fodbolden, da boldtalentet skulle vælge. Som miniput i fodbold var han med til at vinde DM-guld med Rødovre Boldklub, og han spillede forkamp til FCK-AB i Parken.

Færre ved måske, at Janniks storesøster, Lisbeth, har vundet fire danske mesterskaber i ishockey. To med Rødovre og to med Herlev.

Jo, Bent er forgyldt.

Da han var med landsholdet i Beijing i 1981, troede han, at det var hans sidste VM-turnering.

I den sidste kamp, 5-3-sejren over Frankrig, scorede han to mål. En flot afslutning.

Til B.T. forklarede den 27-årige forward sin beslutning:

”Ingen har forsøgt at presse mig. Tværtimod har min kone, Annelise, været meget positiv og fleksibel. Det er alene mit eget valg. Jeg fortsætter i Rødovre. Helt miste den dejlige, rislende fornemmelse, en ishockeykamps spænding giver mig, vil jeg ikke. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til Annelise og vores syv måneder gamle datter, Lisbeth.”

Da landsholdet i 1983 skulle til VM i Budapest, og landstræner Pavel Zabojnik havde brug for rutine, blev Bent Hansen spurgt, om han var klar til en tjans mere med løven på brystet.

”Den hjemlige turnering var lige slut, og der var hurtig afgang til Ungarn. Jeg sagde okay og tog også VM i Chamonix med to år senere,” siger han.

Således kunne han gøre Jens Otto Krags berømte ord, ”man har et standpunkt, til man tager et nyt”, til sine egne.

Af sine syv VM-turneringer husker Bent Hansen især tre – af vidt forskellige grunde.

”Det var en fantastisk VM-turnering, vi havde i København i 1977 med 7.000 tilskuere til den sidste og afgørende kamp mod Italien i Forum. Flere hundrede gik forgæves. Kampen sluttede 2-2, og vi var ét mål fra oprykning til B-gruppen,” siger han.

”Softice-VM i Las Palmas på Gran Canaria året efter var en parodi og ganske forfærdelig. Et vanvittigt sted at placere et VM, selv om det kun var C-gruppen. Så var VM i Beijing i 1981 noget helt andet. En kulturel kæmpeoplevelse, som ingen af os, der var med derovre, vil glemme.”

Vi bliver et øjeblik i Beijing.

Det var i kølvandet på den såkaldte ”kulturrevolution”, og Kina led stadig under Maos rædselsregime og udrensninger, som kostede millioner af kinesere livet og satte samfundet i stå.

Det danske landshold med Jiri Justra som landstræner kom til Beijing via mellemlandinger i Paris og Dubai. Mange spillere sloges med jetlag og søvnproblemer, og Danmark blev i den første kamp slået af Kina med 5-1 i overværelse af 18.000 tilskuere. Det var det første VM i Kina siden bordtennis-VM i 1961, og interessen var stor. De fleste kom på cykel. I dag er det bilerne, der fylder gaderne i Beijing.

Danmark sluttede på en skuffende fjerdeplads efter Østrig, Kina og Ungarn. Og Jiri Justra var hård i sin kritik. Ikke mod spillerne, som arbejdede hårdt og disciplineret, men mod en amatøragtig ledelse, som ikke havde holdt samlinger før VM.

”Jeg håber, den nye landstræner får bedre arbejdsbetingelser, end jeg har haft,” sagde han.

Bent Hansen husker den opmærksomhed, der var omkring spillerne. Mange kinesere havde ikke set en langnæset europæer efter den lange isolation.

”En dag på Den Himmelske Freds Plads blev jeg stoppet af en kinesisk familie med børn, og faderen spurgte venligt, om de måtte fotografere mig sammen med familien,” siger han.

Bent Hansen sluttede sin aktive karriere i Rødovre efter den fjerde guldmedalje i 1986. Han tæller ikke den håndfuld kampe med, han spillede sæsonen efter.

”Jeg trænede hver anden gang og spillede kun nogle hjemmekampe,” siger han.

På Rødovres evighedsstatistik topper han med 489 point (281 mål og 208 assists) i 355 kampe foran Carsten Nielsen, Kim ”Musen” Andersen (i dag Söderberg), Michael Smidt og Jannik Karvinen.

En Rødovre-rekord, der formentlig aldrig bliver slået. Og så spillede Bent Hansen endda tre sæsoner i KSF, hvor han var med til at vinde sølv i 1973, 74 og 75.

”Det var lidt af en tilfældighed, at jeg kom til KSF. Jeg er right og havde kun én stav med til en kamp mod KSF i Forum. Den brækkede, og jeg fik den eneste right, klubben havde med i en bunke til kampen. Og den brækkede også,” siger han.

”Vores materialemand stak mig derfor en left, og da de opdagede det i KSFs boks, skreg de af grin og kaldte mig over og gav mig en right. Efter kampen sagde KSFs Guddi Høybye, at jeg kunne komme ned i hans hockeyagentur i Vestergade og få en håndfuld stave. Sådan blev jeg KSF’er.”

I 1975 vendte Bent Hansen tilbage til Rødovre og var anfører på klubbens første DM-guldhold i 1978 under Boris Kulagin. På Rødovres fire næste guldhold var Olaf Eller kaptajn, og han var træner, da tyrene vandt sit seneste danske mesterskab i 1999. Pudsigt nok er Olaf også træner for sin moderklub i dag.

Bent Hansen var i to sæsoner hjælpetræner for Valery Bragin og i en periode formand for ungdomsafdelingen fra U16 til 1. division. I dag har han sin faste plads til Metalliga-kampene i Rødovre Centrum Arena ved siden af de gamle holdkammerater Carsten Nielsen, Klaus Mønster og Gert Hansen. En gang imellem dukker Tommy Pedersen op.

Sidst, jeg skrev om Jannik, havde han fået besøg af en sortbjørn i sin have. Den var kravlet over hegnet til hans hjem i Capilano for foden af bjergene i North Vancouver. Den sultne bjørn kravlede dog hjem igen.

Bent og Annelise har flere gange været på besøg i Canada, og nu kommer Jannik og familien til sommer på tre ugers ferie i Danmark.

Jannik mødte sin canadiske kone, Karen, mens han spillede for Vancouver Canucks’ farmerklub i AHL, Manitoba Moose. De har tvillingerne Lukas og Daniel på ni år (som selvfølgelig spiller hockey) og Kate på seks år.

Bent Hansen i Vancouver-trøjen under et af sine besøg hos Jannik Hansen.