”Der er sgu noget siciliansk Godfather-attitude over ham,” lød en bemærkning engang om Karsten Aabrink.
”Han kan godt virke lidt skræmmende, første gang du stikker ham næven til et goddag. Blæser dig lidt bagover,” sagde en.
”Et varmt og humoristisk menneske, når man først rigtig lærer ham at kende,” sagde en anden.
Don Ø, som blev administrerende direktør i FC København nogle år efter Karsten Aabrink, kaldte ham ”Aabassen.”
Med sin karisma, sit kropssprog og sin bastante og selvsikre fremtoning har Karsten Aabrink gennem årene delt vandene.
Selv siger han med blink i øjet: ”Jeg er en gadedreng fra stenbroen.”
Inden vi går over til dét, denne retro først og fremmest skal handle om, nemlig Karsten Aabrinks passion for ishockey og hans aktive år i Brøndby Ishockey Club og Herlev Ishockey Klub, lidt mere om et usædvanligt karriereforløb.
Han er født på Frederiksberg for 63 år siden. Kom i lære som smed efter otte års skolegang og blev senere medejer af familiens rengøringsfirma.
I 1989 købte han faderen ud, og Aabrink Rengøring voksede de følgende år med astronomisk fart. Da forretningstalentet og entreprenøren Karsten Aabrink i 1995 solgte firmaet til rengøringsgiganten ISS, blev han mangemillionær og økonomisk uafhængig for resten af livet.
Han havde undervejs uddannet sig til merkonom, taget DBUs elitetrænerkursus og været Danmarks yngste divisionstræner (B93) og hjælpetræner under Ebbe Skovdahl i Brøndby.
I 1995 bragede han igennem i medierne som medejer og administrerende direktør i det konkurstruede FC København. Det vakte opmærksomhed, da han i efteråret 1996 overtog styringen fra cheftræner Kim Brink og satte sig på bænken under træning og kamp.
Efter det korte FCK-eventyr var han klar til at skrive en nyt kapitel i sin farverige historie som en af Danmarks første FIFA-agenter. Indtil 2010 rådgav han en lang række af Danmarks bedste fodboldspillere og forhandlede nye kontrakter på plads, og spillerne elskede hans professionalisme og engagement. I seks år boede han og Bettina sammen med døtrene Stephanie og Hannah i Cannes på den franske Middelhavskyst.
Og nu til ishockey. Han siger selv, at han har tre passioner. Nr. 1 er jagt. På væggene i hans landejendom i Hørsholm hænger jagttrofæer i massevis. På en delt andenplads blandt hans lidenskaber kommer Champions League og ishockey.
”Siden jeg var dreng og skøjtede rundt på gadekær, og hvor vi ellers kunne komme til det, har jeg elsket hockeyen. Min bedste ven var Jan Larsen, som jeg spillede sammen med i mange år. Vi besluttede, at vi ville være ishockeyspillere og tog til Sverige og købte Bauer-skøjter og meldte os i Brøndby Ishockey Klub. I 1975 skiftede vi til Herlev. Herlev Skøjtehal blev først bygget i 1977, så klubben trænede i Kostalden i Rødovre. Jan debuterede på landsholdet i Pondus Cup i 1982 sammen med Poul Johan Haagerup og nu afdøde Palle Schultz,” siger Karsten Aabrink.
”De var Herlevs første landsholdsspillere og med til at starte klubbens storhedstid sammen med Frank Barth, Dana Barbin og træner Richard David. En fabelagtig coach, Richard, med en vinderpsyke, der smittede af på hele holdet. Han har en høj stjerne hos mig. Hans mandskabsbehandling var i særklasse.”
Karsten Aabrink var med til at vinde bronze med Herlev i 1983 i backpar med Sven Andersson i den legendariske tidligere Gladsaxe-spillers sidste sæson, men spillede ikke i guldsæsonen 1983-84 på grund af studier. Han satte punktum på hockeykarrieren med en fjerdeplads i 1985. Foruden Brøndby IC og Herlev nåede han at spille for HIK og Gladsaxe, og det blev til omkring 250 divisionskampe.
Karsten Aabrinks far, Bent, var medstifter og formand i Brøndby Ishockey Klub, og her startede sønnen som 17-årig. Han blev sat i målet i flere kampe, da man manglede en mand i buret, men spillede ellers på sin vante backplads. Klubben eksisterede kun i to sæsoner, inden den gik konkurs.
I den første, sæsonen 1973-74, rykkede Brøndby IC op i 1. division, og i premieren i den bedste række opnåede holdet, som havde hjemmebane i Brøndby-Hallen, kun at hente ét point i de 18 grundspilskampe, inden den måtte trække stikket og lukke forretningen ned inden kvalifikationsspillet. Unge Aabrink scorede sit første mål i en kamp i Esbjerg.
”Vi havde en fantastisk canadisk spiller, Jacques Beaudoin, som scorede mål på samlebånd. Men én mand var jo ikke nok. I 2. division scorede han 77 mål og havde 24 assister i 14 kampe. I 6-6 kampen i kvalifikationsspillet mod AaB lavede han alle vores mål. Han var grunden til, at vi tog Frederikshavns plads i 1. division,” mindes Karsten Aabrink.
”Jacques Beaudoin nåede at spille ti kampe og lave 20 point i vores debut i 1. division. Hvorfor han valgte at spille for os undrer mig stadig. Han var blevet en superstjerne i en hvilken som helst dansk klub.”
Karsten Aabrinks hjerte banker i dag for den lokale klub, Rungsted Seier Capital, og han er næstformand i Team Hørsholm, som hjælper idrætten i kommunen med økonomisk støtte.
”Det er min måde at betale tilbage til sporten,” siger han.