Hernings slugger agter dog at gøre sæsonen færdig i Danmark

Ingen grund til at være akut nervøse for Herning-fansene, for det er først til den kommende sæson, at publikumsyndlingen Jonne Virtanen vender tilbage til Finland.

Det skriver i hvert fald en af de store boulevard-aviser i det finske, Italehti, på sin hjemmeside, hvor det slås fast, at Jonne Virtanen i den kommende sæson skal spille for Sport Vaasa i den finske Liiga.

Ingen af parterne bekræfter dog skiftet, men Virtanen siger både, at han har det godt og er tilfreds med at være i Herning, ligesom han dog understreger, at han har været meget væk fra sin familie i denne sæson.

Derfor har det førsteprioritet for Virtanen at komme tilbage til Finland, hvor han er en velbevandret herre.

Senest var han i TPS Turku, hvor han - inden skiftet til Herning - blev fyret på grund af disciplinære. Det mente Jonne Virtanen var uberettiget og vandt retten til sin løn, 98.500 Euro, ligesom klubben også måtte betale Virtanens udgifter og advokater. 

En ærgerlig udgang på en flot karriere i Turku, hvor Virtanen nøjagtig som i Herning var publikums mand. 

Alt det er overstået for Virtanen, der nu kan koncentrere sig om resten af sæsonen med Blue Fox, inden han formentlig vender hjem til Finland igen. 


RETRO: Ishockeyspilleren, der blev FCK-direktør og FIFA-agent Odense forlænger kontrakten med Marc Lefebvre