Journalist Peter Fredberg ser tilbage på rækken af DIU-formænd fra de glade amatørdage til Henrik Bach Nielsen.

Der er løbet meget vand i stranden siden dengang i 40’erne, da ishockeyspillerne var organiseret i Dansk Skøjte Union og spillede andenviolin.

Knud Tønsberg fra den totaldominerende ishockeyklub, KSF, var en af hovedmændene bag løsrivelsen og blev ved stiftelsen af DIU i 1949 unionens første formand.

Da Danmark samme år var med ved VM i Stockholm (og med et næsten rent KSF-hold tabte 0-47 i den berømmelige kamp mod Canada), var han en af lederne.

I de 71 år, unionen har eksisteret, har den haft otte formænd. Sådan ser kongerækken ud:

Knud Tønsberg (formand 1949-1967), Otto Randholm (1967-1973), Keld Vestergaard (1973-1975), Paul Ammentorp (1975-1977), Kai Lassen (1977-1986), Ejvind Olesen (1986-2001), Peter Berg (2001-2007), Henrik Bach Nielsen (fra 2007).

Henrik Bach Nielsen, 54, direktør og idrætspolitiker fra Aalborg, træder tilbage på sommerens repræsentantskabsmøde for at satse på en toppost i IIHF s council.

Han har til den tid været DIUs formand i 14 år, men rekorden som den længst siddende tager han ikke med sig.

Den har Knud Tønsberg med 18 år, mens Ejvind Olesen var DIUs boss i en 15-årig periode, hvor ishockeyen voksede til Danmarks største tilskuersport indendørs og i parløb med Team Danmark tog et vigtigt og psykologisk stort skridt mod den internationale elite med sejren i VMs B-gruppe i 1999 i Rødovre og Odense.

Desværre var der ikke direkte oprykning det år. Avancementet til det forjættede land, VMs top 16, kom i Ungarn i 2002. Peter Berg havde året forinden afløst Ejvind Olesen som formand.

En formand, som også skiller sig ud, var Kai Lassen fra Herning.

Det var Kai, som engang med blink i øjet udtalte i et B.T.-interview: ”Jeg er den sidste idiot i dansk ishockey.”

I den sportslige og økonomiske krise i første halvdel af 70’erne var han i tre år landstræner samtidig med, at han var DIUs næstformand (blev i 1977 formand).

Jeg kan huske, at bemærkningen ”den sidste idiot” blev illustreret med højre hånds tommel- og pegefinger, der formede et nul. Han fik nemlig ikke så meget som en bøjet femøre for landstrænerjobbet.

Kai Lassen var født i Silkeborg og spillede en nøglerolle i opbygningen af ishockeyen i både Silkeborg og Herning. En stovt jysk hockeyhøvding og pioner. Han døde i 2009 i en alder af 77 år. Både sønnen Arne og børnebørnene Stefan og Lasse kom på landsholdet.

Den første DIU-formand, der satte et fingeraftryk på IIHF, var Ejvind Olesen. IIHFs council har han aldrig været i nærheden af, men han var en af de drivende kræfter i strukturudvalget, som omlagde A-gruppen fra 12 til 16 hold.

”Jeg vil ikke udelukke, at Danmarks indsats spillede en rolle, da jeg sammen med Norge fik både Sverige, Finland og senere Sovjet med på idéen om at udvide A-gruppen med fire hold. De store nationer havde ellers været klart imod. De ville tværtimod skære ned til blot otte hold. Inden han blev præsident, havde Fasel sagt: ”Vi vil ikke længere se tocifrede sejre i en kamp om et VM. Det kan vort omdømme ikke holde til,” siger Ejvind Olesen.

Han mindes, da René Fasel, den schweiziske tandlæge, stik mod alle odds (Danmark stemte på den nordiske kandidat fra Finland) blev valgt som ny præsident efter den diktatoriske Günther Sabetzki fra Tyskland.

”Fasel kom hen til mig uden for stemmelokalet og sagde: ”Det havde du ikke regnet med, Ejvind. Men skal vi ikke være gode venner alligevel.” Det var jeg enig med ham i.”

Ejvind Olesen, som i dag er 84 år og i sin ishockeytid var rejseredaktør på Berlingske, var formand i en lykkelig periode for ishockeysporten med fremgang på næsten alle parametre og en klart større medieomtale end i dag. ”Vi er den forkælede sport,” som han sagde.

Men der var også turbulente perioder med natlige telefonopringninger, trusler og banken på døre.

På et tidspunkt blev det så psykisk belastende, at DIUs næstformand, Asger Juul, måtte tage telefonen og stå frem i skudlinjen.

”På en mail, sendt til unionens kontor, stod der, at jeg skulle begraves i samme grav som Hitler,” siger Ejvind Olesen.

Nu håber han, at Henrik Bach Nielsen får en af topposterne i IIHF.

”Det er svært at begå sig i det internationale spil. Ikke mindst når man kommer fra en lille hockeynation. Men Henrik har vist, at han har kvaliteterne. Jeg er imponeret. Det er modigt at gå efter det ultimative,” siger Ejvind Olesen.

Det var i øvrigt eks-formand Olesen fra Hørsholm, som i en kommentar til de mange importspillere, som truede med at oversvømme ligaen, udtalte de udødelige ord:

”Fordi der er fri bar, behøver man ikke drikke sig beruset.”

Henrik Bach Nielsen kom ind i IIHFs 13 mand store council i 2012 og sigter nu efter at overtage enten René Fasels post som præsident, Europas plads som en af IIHFs tre vicepræsidenter efter finnen Kalervo Kummola eller den ny stilling som senior vicepræsident, der er oprettet på dansk forslag.

Han har i otte år været en markant stemme internationalt (flyttede OL-kvalifikationen fra februar til august) og kan samtidig være stolt af den sportslige og økonomiske udvikling på den hjemlige front med et VM, som understregede Danmarks position som arrangør i verdensklasse, et øget antal skøjtehaller, herrelandsholdets stabile position på den globale scene og kvindelandsholdets oprykning til eliten. For at nævne en lille håndfuld highlights.

Jeg vender tilbage til overskriften: Mens vi venter på den niende formand.

Et spændende valg.

Ejvind Olesen var DIUs formand i 15 år. "Vi er den forkælede sport," sagde han engang.


Simioni: Havde spillerne været på Caribien eller Seychellerne i deres tanker? BILLEDER: SKARPE SKUD fra Rungsted-Herlev