I april 2019 besøgte jeg 87-årige Ole Ras Wilken i Nivå. Den eneste nulevende spiller, der var med på Rungsteds guldhold i 1955. Første gang, der blev spillet om det danske  ishockeymesterskab.

Ole finder medaljen frem. ”DIFs Mesterskab Ishockey 1955” står der. Han viser mig desuden den nål, han og holdkammeraterne fik af Rungsted Ishockey Klub som en hædersbevisning. De tre bogstaver, RIK, er omkranset af laurbær.

Et holdfoto af de stolte, nybagte danske mestre har han også fundet i gemmerne. På bagsiden har klubbens legendariske formand, A. E. Nielsen, der var med som leder ved VM i Stockholm i 1949 og er æresmedlem af DIU, skrevet:

”Ole Rasmussen (Oles daværende navn, red.). Første Danmarksmesterskab i Ishockey. Søndag den 20. Februar 1955. RIF-KSF 5-2. Hilsen fra RIK. A. E. Nielsen.”

”Da du ringede og sagde, at du ville komme, fik jeg travlt med at lede. Det er længe siden, jeg har kigget i de gamle klenodier,” siger Ole.

”Det er sjovt pludselig at tænke tilbage på den tid. En dejlig anledning efter Rungsteds imponerende DM-triumf 64 år efter vores sejr over KSF på Peblingesøen.”

Ole er en høj, statelig mand med blink i øjet og frisk som en havørn. Spiller tennis en gang om ugen og har masser af interesser, skrev jeg om ham i april 2019. Jeg blev meget overrasket, da jeg fire måneder senere læste, at han pludselig var død.

Ole stoppede som aktiv ishockeyspiller i 1962, året før Rungsteds andet mesterskab, for at få mere tid til familie, arbejde og tennis. Sidst, han var på isen, var ved klubbens 25 års jubilæum i 1966. En opvisningskamp på to gange fem minutter.

Han begyndte at små med ishockey med nogle skolekammerater som 16-årig i 1947 på Vallerød Gadekær. Pucken var skåret ud i træ i en sløjdtime. Stavene var også hjemmelavede.

Det var kort før den tragiske ulykke, der kostede den 18-årige Palle Nielsen livet. Han faldt gennem isen og druknede i gadekæret, mens spillerne var i gang med at pille banderne ned for sæsonen. Rungsted skiftede derefter til Bolbroengen, hvor man spillede på overrislede tennisbaner. Skøjtehallen blev først indviet i november 1971.

Ole mindes DM-finalestævnet i 1955 med deltagelse af østholdene KSF og Rungsted og de jyske mestre fra Silkeborg, som dagen forinden havde slået Horsens 2-1 efter forlænget spilletid i overværelse af 700 tilskuere i Lunden i Silkeborg. ”Den bedste kamp på jysk is” kunne man læse i den lokale presse.

På grund af det ustabile danske vejr var DIU nødt til at gennemføre mesterskaberne samme weekend, og på Bolbroengen vandt Rungsted søndag kl. 10 over Silkeborg 14-6, mens de jyske spillere om eftermiddagen blev udklasset af KSF på Peblingesøen med 18-0. Silkeborg spillede således tre kampe på to dage.

”Vi spillede finale mod rivalerne og storfavoritterne fra KSF kl. 19.30 og var ikke levnet store chancer mod brødrene Hviid & co., men det kan somme tider være en fordel af være undertippet,” siger Ole Ras.

”Vi var bagud 1-2 efter første periode, men lukkede af og vandt 5-2. Vi løb dem over ende, og jeg havde fornøjelsen at score. Jeg husker, at vi havde en fantastisk målmand i Leif Johnsen.”

Året efter tog KSF revanche på den overrislede bane på Bolbroengen. Baneforholdene var elendige. Der var mere grus end is, og spillerne mere gik end løb. KSF havde foreslået, at man droppede DM og lavede det om til en venskabskamp, men det afslog Rungsted. De følgende tre år måtte man aflyse DM på grund af vejret.

Vi tager nu et kæmpespring fra hockeyens barndom til i dag. Fra de glade og primitive amatørdage til professionel sport.

Endnu er der som bekendt ingen, der har sat en 3-0 føring i en bedst af syv-serie på dansk is over styr.

Limfjordens sørøvere, Aalborg Pirates, kan derfor ”med lidt lykke og held”, som de synger i My Fair Lady, sørge for, at Nordsjællands stolthed, Rungsted Seier Capital, om en uges tid kan blive tvunget til at skrive sig ind i ligaens historie som det første hold, der smider fire matchbolde væk. Omvendt skriver Pirates også selv historie.

Selvfølgelig har Rungsted-teamet købt ind til fredagens hjemtur fra den nordjyske hovedstad. Hvis nu… Men så kloge er direktør Friberg og Nihlstorp, Hanna, Rosenthal, Olsson, Persson & co., at de ikke sælger skindet, før bjørnen er skudt. De tager intet for givet.

Men ser vi på de iskolde cifre i finalen i dette årtusinde, har Rungsted været forrygende. De to gange, de har stået i en slutkamp, har de gjort rent bord. I 2002 slog de Odense Bulldogs 3-0 (bedst af fem) og 17 år senere SønderjyskE 4-0.

Med 3-0 i skrivende stund har de forsvarende mestre således en samlet score i deres seneste tre finaleserier på 10-0, så holder vi os til statistikken, er det unægtelig svært at tro, at 3-0 på otte dage skal forvandles til 3-4. Læg dertil, at Rungsted ikke har tabt en udekamp i dette års playoff.

Selvfølgelig tror Aalborg-spillerne på ”miraklet”. Ellers kan de lige så godt finde et andet job.

DM-dramaet fortsætter.