- Den alternative struktur, der blev besluttet, var ikke noget, man i Aalborg var kæmpestor fan, men den var nødvendig, siger Pirates-direktør Thomas Bjuring

Der var endnu ikke lukket ned for ishockeysæsonen, da klubberne i begyndelsen af marts mødtes for at beslutte, hvad der skulle ske med den resterende del af sæsonen. Et par dage før Mette Frederiksen og regeringen reelt lukkede Danmark ned, var der en spilledag tilbage af grundserien, og stadig mulighed for at samle tilskuerflokke på op til 1000 mennesker. 

Så det var med nerverne uden på trøjen, at repræsentanterne fra de ni Metal Liga-klubber mødtes på Hotel Scandic i Odense. Der var begyndende tendens til "fist-bumps" og TV2 havde et hold til stede, der stod klar til at interviewe klubdirektørerne under og efter det intense møde. 

En af de involverede var Aalborg Pirates-direktør Thomas Bjuring, der også var med til at beslutte den alternative slutspilsmodel, hvor de otte klubber skulle mødes alle mod alle - i stedet for bedst af syv, fem eller måske tre kampe. 

Det var ikke den løsning, Aalborg Pirates foretrak, men det blev hurtigt en debat, hvor kollektivet og ikke den enkelte klubs interesser blev fremherskende. 

Det fortæller Thomas Bjuring i Metalligaen.dk's Podcast Dump and Chase, hvor vi i dag kommer med bag kulisserne på "stormødet. 

- Først og fremmest meget vigtigt at forstå, at det var en meget speciel situation. Man kendte ikke konsekvenserne af situationen, og alle klubberne gik jo i højeste beredskab for at finde ud af, hvad det her betød, fortæller Thomas Bjuring. 

- Der var altså klubber, der allerede var ramt af det her. De stod til at miste kampe (dagen efter som måtte gennemføres uden tilskuere) eller havde mistet kampe med forholdsvis stor indtægt op til slutspillet, forklarer Aalborg Pirates-direktøren.  

- Hjemme i klubberne havde vi  gjort vores arbejde, og der tager man jo i et eller andet omfang den sportslige sektor med på råd. Det havde vi også gjort, siger Thomas Bjuring. 

Det gik hurtigt op for ham, at ønsket fra Aalborgs sportslige sektor om et "reelt" slutspil næppe kunne efterkomems. 

- Alvoren hurtigt klar for os. Der var klubber, der kunne komme i knæ, og man stod og så ind i et slutspil, hvor der potentielt ikke kunne være tilskuere. Derfor var man tvunget til for kollektivets skyld at finde et setup, hvor så mange som muligt kunne sikre indtægter, fortæller han. 

Og dermed kom ligabosserne altså frem til den nye model med otte hold, der skulle spille 14 kampe alle mod alle om mesterskabet. 

- Lad mig slå fast: Den alternative struktur, der blev besluttet, var jo ikke noget, man i Aalborg var kæmpestor fan af. Men... Der var ikke tale om Aalborg Pirates den her gang, der var tale om ishockeyens fremtid. Der var ting, der kom på bordene (i forhold til klubbernes økonomi) som gjorde, at snakken tog en helt anden - og nødvendig - drejning, og det bakkede Aalborg Pirates selvfølgelig op om, siger Thomas Bjuring i podcasten, som du kan høre lige her i sin helhed. 


NIKOLAJ EHLERS hjemme igen med støtte til Aalborg PODCAST: THOMAS BJURING OM METAL LIGAENS FREMTID og Coronakrisen