NHL-stjernen har købt støttebilletter hos både Pirates og Bulldogs

Nikolaj Ehlers har ishockeyhjerte. Der findes ikke mange mennesker med så meget energi for sporten som den danske angriber, der nu er ankommet til Danmark med det "sidste fly" hjem fra Canada.

Ehlers bor nu i det karantæneramte Aalborg og har tidligere vist sin kærlighed til både hjembyen og hjemmeklubben Aalborg ved at støtte og møde op på forskellig vis. Og han gør det nu igen ved at købe støttebilletter til "Den aflyste finale". Samtidig har han doneret Winnipeg-grej til Pirates-kampagnen, og han har også støttet storebror Sebastians klub i Odense.

Stærk gestus af Ehlers, der altså ligesom andre NHL-stjerner som Frans Nielsen og Jannik Hansen støtter dansk ishockey og hjerteklubberne.

- Lige nu skal jeg slappe af, men så kan jeg forhåbentlig snart komme lidt ud og nyde det danske forår, siger Nikolaj Ehlers. Jeg og mange andre kan forhåbentlig igen begynde at tænke i ishockeybaner. Men der er vigtige ting i livet. Vigtigt, at alle folk står sammen i denne svære tid, således, at vi snart kan lukke noget sport tilbage i dagligdagen, siger Nikolaj Ehlers til Aalborg Pirates' hjemmeside. 

11. marts - da Danmark lukkede ned - spillede han sin foreløbig sidste NHL-kamp, da Winnipeg slog Edmonton. 

- Vi var klar over, hvor det bar hen ad, da basketball-ligaen lige var lukket helt ned, fordi en spiller var testet positiv for corona-virus. Hjemme i Winnipeg fik vi nogle dage efter at vide, at NHL-ligaen var suspenderet på ubestemt tid, og alle fik lov til at rejse hjem. Godt nok er resten af NHL-sæsonen endnu ikke blevet aflyst, men det vil være utopi at tro på, at den kan fortsætte. Spillerne er jo skilt fra alle vinde, lyder vurderingen fra den danske superstjerne. 


METAL LIGAEN: Mike Little stærkest i at "vinde pucke" Tilbageblik: LIGAMØDE 9. marts - der var tale om ishockeyens fremtid