Aalborg Pirates fortsætter med at styrke den danske stamme med tilgangen af Sebastian Bergholt.

Aalborg Pirates får solid dansk backforstærkning i den kommende sæson. Landsholdsbacken Sebastian Bergholt skifter fra Rødovre – hvor han har spillet hele sin karriere bortset fra en sæson i Frederikshavn – og til det nordjyske, hvor han altså nu skal repræsentere Pirates.

– Sebastian Bergholt er en af Metal Ligaens stærkeste dansk backer og bringer masse af rutine ind på holdet. Han er en offensiv spillende back, som vil passe perfekt ind i den måde vi gerne vi spille ishockey på. Han har spillet knap 400 kampe i Metal Ligaen, og har været en stærk spiller de seneste sæsoner, siger cheftræner Garth Murray.
 
Sebastian Bergholt var udtaget til A-landsholdet i indeværende sæsonen, og har tidligere i karrieren spillet for Danmark ved U18- og U20-VM.
 
– Vi ser det som et scoop, at vi har kunne lokke Sebastian fra hans trygge rammer i Rødovre til Aalborg i den kommende sæson. Den sportslige sektor har haft et godt øje til Sebastian i de seneste sæsoner, hvor han har leveret godt for Rødovre, siger Garth Murray.
 
Sebastian Bergholt er noteret for 372 kampe i Metal Ligaen, hvor det er blevet til 116 point, 24 mål og 92 assists.
 
– Aalborg Pirates er det perfekte valg for mig og min fremtid. Det er en klub med ambitioner og et meget stærkt miljø, at udvikle sig yderligere i. Jeg glæder mig til at spille i Bentax Isarena og bidrage til den spændende rejse, som er klubben er på, siger han. 


Herlev henter svensk back i Allsvenskan Rasmus Andersson forlænger med Rungsted, Røndbjerg ender i Kristianstads IK