Ulrik Hjulmand arbejder for at sprede budskabet om Metal Ligaens kommercielle styrke og arbejde med at pleje de eksisterende samarbejdsaftaler.

Han er trådt ind i ishockeysporten med adskillige års erfaring med partnersamarbejder i forskellige regi.

Senest har han med fine resultater arbejdet som kommerciel chef i COOP Danmark, hvor han blandt meget andet har været ansvarlig for COOP Danmarks eksterne partnerskaber. Nu er han klar til at være forreste angriber, når Metal Ligaen opretholder og søger nye partnerskaber.

Metal Ligaen er et af vinterhalvårets samlingspunkter i dansk elitesport. Når det gælder antallet af tilskuere, er Danmarks bedste ishockeyliga på andenpladsen efter fodboldens Superliga, og i de senere sæsoner er tilskueroplevelsen til ishockey rundt omkring blevet stærkt forbedret og maksimeret.

- Jeg glæder mig helt afsindigt til at komme i gang for alvor med at arbejde med Metal Ligaen. Jeg er blevet taget imod med åbne arme og føler mig enormt velkommen i ishockeyverdenen. Det føles allerede som at være en del af en familie. Jeg er sikker på, at mine styrker i at arbejde med partnerskaber kan hjælpe Metal Ligaen et skridt eller tre videre, siger Ulrik Hjulmand.

Tøv ikke med at kontakte Ulrik Hjulmand, kommerciel chef: 4061-5800 – uhj@ishockey.dk