PIRATSKIBET GÅR EFTER GULDET IGEN!

Aalborg Pirates havde en turbulent sæson i fjor. Efter den suveræne 2017/18-sæson, hvor nordjyderne tog The Double i skarp stil, skiftede man træner til Jason Morgan, der blev fyret og erstattet af Garth Murray to tredjedele henne i sæsonen. Det var efter en sæson med masser af udskiftninger i truppen og en konstant ulmende uro. Aalborg fik rettet så meget op på holdet, at det blev til en plads i semifinale, hvor et kompakt SønderjyskE-hold blev stopklodsen. Nu har Pirates hentet en god del danske profiler ind til en ny og revitaliseret trup, og den ganske populære Murray får lov at bygge op fra start. Pirates på rette vej igen?

5 noter før sæsonstart:

  • Dygtige danske profiler er hentet ind, så der har været tale om, at Aalborg næsten har et "ligalandshold". Felix Scheel, Anders Krogsgaard, Sebastian Bergholt og målmand George Sørensen er alle markante profiler, der kan gøre en forskel - og spille med på det danske landshold i løbet af sæsonen.

  • Samtidig har den sportslige ledelse også trukket kendte profiler ind i truppen. Både Olivier Hinse, Pierre-Olivier Morin og Kirill Kabanov var på guldholdet i 2017/18.

  • Kun en "ny" udenlandsk spiller er foreløbig hentet ind. Tim Davison har en fortid i ECHL, hvor han spillede en ganske fin sæson i South Carolina Stingrays i fjor. Den anden udenlandske profil på backpladserne er kendt i systemet: Svenske Victor Panelin-Borg, der igen i år skal vise kræfter på Aalborgs blå linje.

  • Det er ottende sæson, ishockeyen i Aalborg spiller under Pirates-logoet. Det er blevet til en guldmedalje, to nederlag i bronzekampene og fire nederlag i kvartfinalerne. Nu vil Pirates tilbage på skamlen igen - og der er næppe tvivl om, at ambitionen er titler for nordjyderne i denne sæson.

  • Flere velkendte navne udgør rygraden på Aalborg-mandskabet igen i år. Således er Højbjerg-brødrene, Julian Jakobsen, Nikolaj Carstensen og Lasse Bo Knudsen fortsat at finde i en meget giftig danskerstamme hos Aalborg Pirates.

Adresse: 
BENTAX ISARENA
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst

Meritter: 
DM-guld (2): 1981 (som AaB Ishockey), 2018
DM-sølv (10): 1976, 1983, 1984, 1987, 1989, 2004, 2005, 2006, 2007, 2010 (som AaB Ishockey)
DM-bronze (8): 1977, 1979, 1980, 1982, 1988, 1991, 1994 (som AaB Ishockey)
Seneste DM-guld:

Sæsonens trup via Eliteprospects.com:
# N PLAYER A BORN BIRTHPLACE HT WT S CTRCT
GOALTENDERS
  #39 George Sørensen (G) 24 1995 Herning, DEN 175 84 L 19/20
  #1 Jesper Wulff Pedersen (G) 23 1995 Aarhus, DEN 184 75 L 19/20
DEFENSEMEN
  #7 Sebastian Bergholt (D) 26 1993 København, DEN 181 83 L 19/20
  #24 Nikolaj Carstensen (D) 23 1996 Vojens, DEN 184 82 L 20/21
    Tim Davison (D) 25 1994 Green Bay, WI, USA 178 81 L 19/20
  #77 Mads Iversen (D) 20 1999 Aalborg, DEN 190 90 L 19/20
  #32 Lasse Bo Knudsen (D) 23 1996   180 87 L 20/21
  #66 Anders Krogsgaard (D) 23 1996 Esbjerg, DEN 185 82 R 19/20
FORWARDS
  #88 Sebastian Brinkman (C) 22 1997 Aalborg, DEN 181 79 L 19/20
    Olivier Hinse (LW/C) 28 1991 Sherbrooke, QC, CAN 188 98 L 19/20
  #58 Martin Højbjerg (RW) 26 1993 Frederikshavn, DEN 182 83 R 19/20
  #45 Mikkel Højbjerg (LW) 26 1993 Frederikshavn, DEN 182 83 L 19/20
  #22 Jonas Jakobsen (RW) 19 2000   185 83 L 19/20
  #61 Julian Jakobsen (C) 32 1987 Aalborg, DEN 184 87 L 22/23
    Kirill Kabanov (RW/LW) 27 1992 Moskva, RUS 189 92 R 19/20
  #21 Jeppe Jul Korsgaard (LW/RW) 21 1997 Aalborg, DEN 180 85 L 19/20
  #87 Tobias Ladehoff (RW) 21 1997 Aalborg, DEN 178 74 L 19/20
  #54 Felix Maegaard Scheel (LW/RW) 26 1992 Virum, DEN 183 89 L 19/20
    Pierre-Olivier Morin (C) 28 1991 Trois-Rivières, QC, CAN 183 82 L 19/20
  #42 Marcus Pedersen (C/RW) 21 1998 Frederikshavn, DEN 180 77 L 19/20
  #53 Thomas Spelling (LW/RW) 26 1993 Herning, DEN 186 80 R 19/20