Herlev spillede lørdag eftermiddag sin sidste testkamp før Metal Liga-sæsonen går i gang.
Der var stærk modstand på besøg, og ørnene måtte sande, at Allsvenskan-gæsterne fra Södertälje var for stærke.
Efter en 6-3-sejr over Rungsted fredag aften, vandt Södertälje lørdagskampen med 4-0 over Herlev.
Ludvig Blomstrand blev "hattrick-helt" for gæsterne med sine tre scoringer.
Herlev kæmpede hårdt gennem 60 minutter, men var oppe imod en modstander, der var en tand hurtigere i tanke og handling.
Eagles holdt dog 0-0 i de første 20 minutter, og hjalp endda også gæsterne i gang ved at score et decideret selvmål efter 25 minutter.
De øvrige tre scoringer var dog alle af høj klasse hos gæsterne, der havde selskab af en højlydt og livlig supportergruppe både fredag i Rungsted og lørdag i Herlev.
Herlev fightede hårdt i samtlige 60 minutter, og Erik Hanses stod en fin kamp i buret. Træner Martin Gudmundsson kunne se, at Herlev for anden aften i træk forlod isen uden at score.
Fredag aften blev det 0-2 mod Rødovre og altså 0-4 mod Södertälje lørdag. Metal Liga-premieren forestår på fredag, hvor Odense Bulldogs kommer på besøg.