Kun fem gange er det lykkedes et hold at vende 1-3 til 4-3 - Rungsted har faktisk gjort det to gange gennem historien

Så står den 3-1 i begge semifinaleserier. 

Og historisk set betyder det meget vanskelige odds for de mandskaber, der er bagud 1-3, som det er tilfældet med Odense og Rungsted i denne sæson. 

Blot fem gange har et hold formået at vende 1-3 til en 4-3-sejr i en serie, og det er kun Rungsted og Herning, der har formået at levere en sådan "dåd". 

Rungsted har gjort det før. I foråret 2022 vendte nordsjællænderne serien mod Esbjerg fra 1-3 til 4-3. Det var den serie, hvor Rungsted vandt fire kampe i overtid. 

Hernings DM-finalevending i 2012 var også legendarisk. Midtjyderne var nede 1-3 mod Odense, men vandt derefter 2-0, 3-0 og 4-0 og tog dermed det danske mesterskab.

I 2005/06 var Nordsjælland Cobras bagud 1-3 mod Frederikshavn i kvartfinalen, men formåede at vende og vinde og gå til 4-3 i serien. 

I 2007/08 var Herning nede med 1-3 mod Totempo HvIK men fik vendt og drejet serien, der endte i kamp syv i Herning, som midtjyderne vandt 7-2. Og så var der altså serien i 2014/15, hvor Herning vandt 4-3 i serien over Rungsted, der ellers førte med 3-1 over Blue Fox. 

Det skal Rungsted forsøge at overkomme fra fredag aften. Statistisk set bliver det endnu mere vanskeligt for Rungsted, der også var bagud 0-3 mod Herning. Det har intet dansk hold formået at overkomme siden bedst af syv-serien blev indført i 2003/04.

Der har Odense altså lidt bedre "historiske odds" end Rungsted, men det er altså stadig noget af en vanskelig opgave, fynboerne har sat sig selv på. 


FINSK CENTER TIL WHITE HAWKS: Første nye import signet i Frederikshavn KAMPEN KORT: RUNGSTED ER I LIVE efter en aften, hvor det meste lykkedes