I dag markeres et vigtigt jubilæum i Rungsted Seier Capital

Det er 10 år siden, at Lars Seier Christensen indtrådte som medejer af klubben – en beslutning, der har været med til at forme Rungsted Seier Capital til den klub, som i dag er en stærk faktor. Rungsted Seier Capital fortæller historien på følgende vis på sin hjemmeside. 

Med et mangeårigt engagement i dansk erhvervsliv og internationale investeringer bragte Lars Seier Christensen ikke blot kapital og netværk til klubben, men også et langsigtet perspektiv og en tro på, at ambition og ansvar godt kan gå hånd i hånd. Hans medejerskab har været båret af tillid til det sportslige og organisatoriske setup, og et ønske om at bidrage til noget, der rækker ud over det rent kommercielle.

I løbet af de sidste 10 år har klubben opnået markante resultater på isen og oplevet en stærk kommerciel og strukturel udvikling uden for isen, og Lars Seier Christensens vedholdende støtte og tilstedeværelse har haft stor betydning – både i de stille perioder og i de store øjeblikke.

Når vi i dag ser frem mod en ny sæson, gør vi det med respekt for den rejse, vi har været på – og med taknemmelighed over for dem, der har gjort den mulig, og med vores fire ejere Lars Seier Christensen, Finn Rosenthal, Kim Hansen og Anders Sindal er Rungsted i gode hænder. Jubilæet markerer ikke blot et tidspunkt i kalenderen, men et signal om kontinuitet og dedikation til at gøre dansk ishockey stærkere, mere professionel og bedre forankret lokalt.

Rungsteds nuværende direktør Robert Mørkegaard Gertsen udtaler; "Når man ser tilbage på de seneste 10 år, er det tydeligt, at Lars’ indtræden som medejer har været et stort og vigtigt skridt for klubben. Hans tilstedeværelse har aldrig handlet om at fylde rummet, men om at give plads – til udvikling, ambition og ansvar. Det har givet os ro til at arbejde målrettet og langsigtet, og det har været afgørende for den struktur og det fællesskab, vi har bygget op omkring Rungsted Seier Capital.

Jeg har stor respekt for det engagement, Lars har vist – både når det brænder på og når det kører. Det er et sjældent ejerskab, som bygger på loyalitet, vilje og værdier. Det er ikke noget, vi tager for givet, og det er noget, vi som klub og organisation skylder at forvalte klogt. At have både Lars, Kim, Anders og Finn som ejerne af klubben er med til at give mig fantastiske kompetencer tæt på, og som jeg nyder at sparre med."


Aalborg har sine nordamerikanere på plads - manglede fire danskere og Kabanov tirsdag 14 timer i bus venter Bulldogs-truppen torsdag morgen - spiller mod klub med sponsornavn