Se listen over holdene i næste sæson "lille europæiske turnering" her

Herning Blue Fox er som grundspils- og Metal Cup-vinder klar til næste sæsons Continental Cup, der som bekendt er den "lille" europæiske turnering. 

Her har Herning tidligere vundet sølvmedaljer, og nu går de danske vicemestre også til europæisk angreb. 

IIHF, det internationale forbund, har netop meddelt, hvilke hold, der skal med i turneringen i den kommende sæson.

Continental Cup er i den kommende skåret fra 20 til 14 hold, og det betyder, at der kun er to runder for Super Final, der spilles fra 15.-18. januar. 

I første runde, der spilles fra 17.-19. oktober, er følgende hold med:

HK Mogo (Letland), Budapest JAHC (Ungarn), ACS Gyergyoi (Rumænien), HC Kremenchuk (Ukraine), Hockey Punks (Litauen), KHL Sisak (Kroatien), Crvena Zvezda (Serbien) og Narva Kreenholm (Estland).

To gruppevindere herfra kvalificerer sig til semifinaleserien, der formentlig spilles i november. IIHF's artikel har ikke datoer på, men til gengæld præsenteres de seks hold, der er med i to semifinalerunder, hvorfra de to bedste kvalificerer sig til Super Final.

Det er udover Herning Blue Fox følgende klubber: GKS Katowice (Polen), Nottingham Panthers (Storbritannien), Ducs d' Angers (Frankrig), SC Cortina (Italien) og Torpedo Ust-Kamenogorsk (Kasakhstan). 

Et ganske solidt felt, og det offentliggøres ifølge IIHF snart, hvilke klubber, der bliver værter for de forskellige grupper - måske med Herning Blue Fox på hjemmebane, som det var tilfældet da Aalborg i fjor lige nøjagtig missede en finaleplads på hjemmebane. 


Alex Haunstoft skifter fra Rødovre til Rungsted Oliver Gatz fortsætter hos Esbjerg Energy