Der er masser af tilskuere til testkampene rundt omkring i landet - også selv om sommeren hærger udenfor med 25 graders varme, mens træningskampene blev spillet i aftes.
Men det er også meget skønt lige at blive kølet ned og det skete altså for 1742 tilskuere i Aalborg i aftes, der kunne se hjemmeholdet vinde ganske sikkert med 6-3 over gæsterne fra Frederikshavn.
Amerikaneren Ben Freeman havde fået sine papirer på plads og scorede Frederikshavns mål i en første periode, som Aalborg endte med at vinde 3-1. Tor Rasmussen, Julian Jakobsen og Lasse Bo Knudsen nettede for hjemmeholdet.
Anden periode var Aalborgs, fortæller Kanal Frederikshavn. Hjemmeholdet sad totalt på kampen og pressede gæsterne dybt ned i egen zone i lange perioder af kampen. Det blev til scoringer af Tobias Ladehoff og den nye mand Andreas Grundtvig, men Mikkel Bertelsen dog kunne reducere en enkelt gang for Frederikshavn.
Det blev til en enkelt scoring yderligere for begge hold i tredje periode. Tryoutspilleren Rasmus Simonsen satte målet for Aalborg, mens Mikkel Bertelsen scorede sit andet mål for gæsterne.
Klar og fortjent sejr til Aalborg. De to hold mødes allerede på fredag igen. Denne gang i Frederikshavn.