Kaptajnen og legenden, Daniel K. Nielsen, er klar til endnu en sæson for Herning Blue Fox.

“Urgestein” kaldes det i Tyskland: Altså en spiller, der har været i samme klub i adskillige sæsoner. Daniel K. Nielsen er en sådan en af slagsen i Herning, og han fortsætter nu endnu en sæson i den midtjyske klub.

Det skriver Herning Blue Fox i dag og præsenterer Daniel K. Nielsen på følgende vis: 

743 kampe for Herning Blue Fox sætter Daniel i det klareste klublys – uden nogen sammenligning – og på trods af de nuværende 38 år, så er han fortsat en kæmpe kapacitet for klubben. Selvom holdet havde en svingende 2018-19 sæson, så beviste kaptajn Nielsen fortsat sit værd med 34 point i 43 kampe – vel at mærke som forsvarsspiller, ganske enkelt unikt og helt i tråd med den vanvittige statistik han i forvejen bærer rundt på med 462 point i de 743 kampe.

Nu tager han så en sæson mere med ligeså meget sult som der altid har været, for at vinde hæder til barndomsklubben. Det er en forlængelse der glæder alle i og omkring klubben, og sportschefen i Herning Blue Fox Martin Struzinski er heller ikke sen til at kalde Daniel K Nielsen grundstenen i klubben.

 Som klub er vi enormt stolte og taknemmelige over, at Daniel fortsat ønsker – og har lysten til – at være en del af Herning Blue Fox. Hans betydning og værdi for klubben er tæt på uvurderlig. Han er en stor ambassadør for ishockeyen i Herning, og generelt for vores sport, og så er han ekstremt værdsat af både med og modspillere. Daniel er en kulturbærer, hvor hans professionelle og ydmyge tilgang, vil motivere alle omkring sig til at blive bedre hver dag. Med denne forlængelse har vi grundstenene på plads, som den nye generation kan se op til og lære af.

Udover nogle sæsoners ophold i henholdsvis Leksand i Sverige og Hamburg Freezers i den tyske liga har Daniel K. Nielsen kun optrådt med ræven på brystet. Her han gennem 17 sæsoner vundet 5 danske mesterskaber, er blevet valgt til ligaens All Star hold 7 gange og så har han vundet titlen som årets spiller hele 3 gange. Med yderligere 234 kampe for A-landsholdet i den absolutte ishockey verdens top, så er det en kaptajn med en fast kurs mod sin magiske sæson nummer 18.


Pasanens hustru havde afgørende betydning omkring fem-årig forlængelse Førster og Eskildsen forlænger med SønderjyskE