Odense Bulldogs var i den grad på stikkerne i slutningen af første periode i den sjette semifinale mod SønderjyskE.
Det 18. minut indeholdt gav hele tre scoringer til fynboerne, der leverede et forrygende 1-0-mål, der endte med, at Gorm Topholt sendte pucken op i hjørnet bag Patrick Galbraith i tiden 17:31.
Der gik ikke mange sekunder efter starten på kampen, så var Bulldogs på spil igen. Mark Auk trak pucken mod mål fra blå linje. SønderjyskE-målmanden var passeret igen.
Spillet satte i gang og SønderjyskE erobrede pucken. Men backen Anton Öhman leverede en ordentlig bommert, da han passede direkte op i staven på Gunars Skvorcovs, der derefter kom fri med Patrick Galbraith. Letten eksekverede og satte 3-0-målet i tiden 17:55.
Var det så historiens hurtigste i slutspillet eller dansk ishockey? I Odense sendte de tre scoringer på 24 sekunder naturligvis både spekulationer og eufori i gang i pausen.
Men - vi skal faktisk blot tilbage til sidste sæsons slutspil for at finde noget vildere:
I første semifinale i sidste sæson (31. marts) afgjorde Aalborg Pirates kampen mod Esbjerg Energy med tre på blot 20 sekunder i tredje periode, hvor nordjyderne gik fra 1-2 til 4-2.
Dengang satte Tobias Ladehoff 2-2-målet i tiden 47:02 og Ben Duffy lagde til med 3-2-målet efter 47:15. Og så var det vel slut med bølgen, tænkte man.
Det gjorde Julian Jakobsen ikke. Aalborgs kaptajn gled ned gennem Esbjerg-forsvaret umiddelbart efter faceoff og scorede til 4-2 for hjemmeholdet. Det var tre mål på 20 sekunder.
I NHL er rekorden for tre mål af samme mandskab lige nøjagtig på 20 sekunder. Det var i 1971, da Boston Bruins vandt 8-3 over Vancouver Canucks og scorede tre gange i løbet af tredje periode i tiden 4:50 til 5:10.
Den hurtigste mand i NHL, der har scoret tre gange på stribe er den tidligere Chicago-spiller Billy Mosienko, der scorede tre gange på 21 sekunder i 1951-52 for Chicago Blackhawks. Han er i øvrigt farfar til den senere Esbjerg- og Frederikshavn-spiller, Tyler Mosienko.
Hurtigste mål i dansk ishockey, nu vi er der, faldt i en kamp i 1. division, i tiden, hvor der stadig var op- og nedrykning. Det blev scoret efter to sekunder. Vi citerer Rungsteds hjemmeside:
14. januar 1990 i en kamp hjemme mod Odense. Her scorede Per “Busser” Olsen nemlig verdens hurtigste mål, da han nettede efter bare to sekunder.
Kjeld Pedersen vandt kampens første faceoff, så pucken gik ud til højre, hvor “Busser” hakkede til gummiskiven med det samme og kunne se pucken stryge i nettet bag Odenses målmand.
Guinness rekordbog var efterfølgende i Hørsholm Skøjtehal, hvor man gentagende gange på videnskabelig vis forsøgte at genskabe målet, for at måle om det nu også kunne lade sig gøre. Det kunne det, og målet endte med at blive indskrevet på sin plads i Guinness Book of World Records året efter.
Det må have været et mystisk øjeblik at træde ind i hallen sekunderne efter og se, at der stod 1-0 på måltavlen og 0.02 på uret.