Alt er åbent inden kamp nummer to i morgen i Concordium Arena

Aalborg Pirates-Rungsted Seier Capital 6-6 (2-3,3-0,1-3)

Der var åbent hus i Aalborg i dag. 2100 tilskuere var vidne til en klassisk bronzemedaljekamp med masser af scoringer og ikke så meget fokus på defensive pligter. Det blev til hele 12 mål i aften i Sparekassen Danmark Isarena, og den eneste kamp, der kan ende uafgjort i løbet af sæsonen, endte såmænd også uafgjort. 

Rungsted Seier Capital kom bedst fra start. 10 sekunder var spillet, da Theo Keilin fik sendt første scoring i kassen. Rungsted fik skabt masser af plads i offensiv zone og Marc-Olivier Roy fik sendt en skarp pasning over på bagerste stolpe, hvor den unge Rungsted-svensker kunne sende pucken i mål på en flot first-timer afslutning.

Det var startskuddet på en kamp, der bølgede frem og tilbage, men ikke havde den intensitet som man så i kvartfinale- og semifinaleserierne - men det ville nok også være første gang nogensinde. Aalborg fik kvitteret efter 10 minutter. Julian Jakobsen fik sendt en skarp pasning afsted til Sebastian Ehlers, der var helt fri med Rungsteds målvogter, Oscar Fröberg. Hvor andre ville forsøge at placere pucken, så hamrede Ehlers til pucken, der gik ind via den ene målstolpe.

Begge hold byttede mål frem og tilbage gennem det meste af opgøret, men Rungsted kunne gå mest opmuntret ud til første pause. Godt 20 sekunder før udløbet af 1. periode, kunne Theo Keilin gøre det, han var bedst til gennem det meste af opgøret. Stå på bagerste stolpe og sende pucken i mål. 3-2 til gæsterne endte de første 20 spilleminutter.

Aalborg kom bedst ud til de miderste 20 minutter. Ehlers fik sneget en puck ind under benskinnerne på Oscar Fröberg. Øjeblikke senere tog Lajeunesse en tur fra egen zone og sendt pucken mellem benene på Rungsteds målmand. Kampen vendt på hovedet. Og senere fik Darian Gotz også sendt Aalborg i front med to mål. Og det lignede langt hen ad vejen, at Aalborg skulle trække det første stik, men med 13 minutter igen fik Keilin med sin tredje scoring skabt spænding med mål til 5-4,inden Rasmus Andersson fik udlignet til 5-5.

Kiril Kabanov ville det dog anderledes og på et flot angreb med to baghåndspasninger i fremdrift sendte han pucken i nettet bag indskiftede David Grubak til 6-5.

Men det er helt lige inden lørdagens returopgør, for 35 sekunder før tid kunne Steve Whitney med en skarp pasning finde en helt blank Ludvig Elvenes, der kunne sætte pucken sikkert ind til 6-6.

Alt var som det skal være, når det handler om bronzekampe. Spændingen intakt, og masser af mål for de fremmødte tilskuere. Anden akt spilles i Hørsholm lørdag klokken 15.00.


ODENSE VANDT VILD FØRSTE FINALE med 6-5 OPTAKT: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs