Det er direkte på JFM Play fra klokken 20:40, og det er mere end bare en "almindelig" novembertest, når Danmark møder Frankrig i firenationersturneringen i Epinal.
Det er kampen pladserne i OL-truppen, der for alvor skydes i gang, og specielt på angrebspladserne bliver der knald på, når der skal kæmpes om de 25 pladser i den endelige trup. Det bliver tre målmænd og 22 markspillere, formentlig fordelt på 8 otte backer og 14 angribere.
Der er ikke noget med, at "flyve ind" som det er tilfældet ved VM, alle nationer stiller fra begyndelsen med det bedste hold. Således også Danmark.
Man må forvente, at Frederik Andersen og Frederik Dichow tager de to første pladser som målmand. Mads Søgaard er et logisk valg som tredjemand, men har senest været lidt sårbar overfor skader, og derfor er duellen mellem Seldrup og Grubak også afgørende for, hvem der skal stå på lur, hvis Søgaard - eller en af de andre - bliver skadet.
På backpladserne mangler Phillip Bruggisser og Matias Lassen i forhold til VM, og antager vi, at de også er "seedet" til en OL-trup - hvilket man godt kunne forestille sig, foregår der en kamp mellem Malte Setkov og Daniel Baastrup - to helt forskellige spillertyper - om den ottende plads "ved truget".
I angrebet er det langt mere åbent: Nikolaj Ehlers, Lars Eller, Oliver Bjorkstrand, Jonas Røndbjerg og Oskar Fisker Mølgaard er selvskrevne fra NHL/AHL, og man må også forvente, at rutinerede internationale topspillere som Patrick Russell, Frederik Storm og Nicklas Jensen vil være at finde i OL-truppen, selv om de ikke er med i Frankrig.
Så derfor er der reelt ikke mere end seks pladser at slås om frem mod OL og derfor er der næppe tvivl om, at vi kommer til at se topmotiverede danske aktører i aften i Frankrig.
Målmænd:
David Grubak (Rungsted Seier Capital)
Mathias Seldrup (Herning Blue Fox)
Backs:
Anders Koch (Graz 99ers)
Jesper Jensen Aabo (EC-KAC Klagenfurt)
Markus Lauridsen (HC Val Pusteria)
Daniel Baastrup (Odense Bulldogs)
Nicholas B. Jensen (Fischtown Pinguins Bremerhaven)
Oliver Lauridsen (TPS Turku)
Malte Setkov (Rødovre Mighty Bulls)
Forwards:
Alexander True (Jyp Jyväskylä)
Christian Wejse (Fischtown Pinguins Bremerhaven)
David Madsen (EHC Winterthur)
Felix Scheel (Schwenninger Wild Wings)
Philip Schultz (Esbjerg Energy)
Joachim Blichfeld (Tappara Tampere)
Mathias Bau (Herning Blue Fox)
Mathias From (EC-KAC Klagenfurt)
Mikkel Aagaard (Skellefteå AIK)
Morten Poulsen (Herning Blue Fox)
Nikolaj Krag (Sønderjyske)
Nick Olesen (Motor Ceske Budejovice)
Daniel Olsson (ZSC Lions, Zürich)