Sparekassen Danmark Isarena lægger is til landsholdets næstsidste testkamp

Det bliver med to danske mestre og to sølvvindere på isen, når Danmark og Letland i morgen mødes til den næstsidste testkamp - for Danmarks vedkommende - frem mod VM, der for Danmarks vedkommende begynder 13. maj i finske Tampere. 

Georg Sørensen og Anders Koch kan hyldes behørigt af hjemmepublikummet, mens Mathias Bau og Morten Poulsen altså også træder ind i den danske trup. De fortjener også en klapsalve fra Aalborg-publikummet efter en formidabel finaleserie, der fremviste det bedste af dansk klubishockey frem for os alle. 

Det bliver Danmarks kamp nummer 35 mod Letland, og den første siden de to hold mødtes i Beijing ved Vinter-OL i 2022. Her vandt Danmark som bekendt 3-2 og sikrede dermed en historisk plads i kvartfinalen.

Letterne er værter for den "modsatte halvdel" af Danmarks og spiller altså på hjemmebane i Riga, når det går løs om godt halvanden uge. Derfor kan man forvente et absolut toptrimmet lettisk hold mod et dansk mandskab, der også har vist ret gode takter i de seneste uger. 

Danmark kommer også ind i yderligere forstærket tilstand.

Og det bliver altså interessant at se både Mikkel Aagaard, Nicolai Meyer og Joachim Blichfeld inde i den danske trup. Trioen kommer som bekendt fra triumfer på klubplan. Aagaard rykkede op i SHL med Modo, mens Nicolai Meyer afgjorde mesterskabet i WIN2DAY Ice Hockey League for Salzburg med et mål kort før tid i den afgørende kamp i Bolzano.

Mon ikke der kan forventes god opbakning til de rød-hvide løver i Sparekassen Danmark Isarena?

Der er mulighed for at skaffe billetter.

Du køber dine lige her: 

https://shop.ishockey.dk/da/billetter/Danmark-Letland-4-5-23

 


Finsk back forlænger med Energy - Walli fortsætter i Vestjylland To år mere til Mads Falborg Iversen i Frederikshavn