23-årige Raimonds Vitolins har længe været ønsket af Aalborg, skriver nordjyderne i en pressemeddelelse

Vitolins kommer til Pirates efter et ophold i den slovakiske klub, HK Dukla Trencin, hvor han er blevet løst af sin kontrakt.

Han beskrives og præsenteres således: 

- Raimonds er en stærk tovejs center, der både leverer i offensiv zone, men også i egen zone. Han er uddannet i den lettiske hockeyskole, hvor han er en spiller med et godt blik for spillet i begge zoner. Han bliver en vigtig brik i special teams i grundspillet samt i det forestående slutspil, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Han var i en alder af bare 17 år kaptajn på det lettiske hold, HS Riga, hvilket viser lederskab allerede i en ung alder, hvor han også har spillet fire sæsoner i universitetsligaen NCAA, inden han startede denne sæson i Slovakiet for HK Dukla Trencin.

Han har været omkring flere lettiske ungdomslandshold samt har spillet flere A-landskampe for Letland, hvor han bl.a. var omkring landsholdet i samlingen i november, hvor Letland spillede mod Tyskland, Slovakiet og Østrig.

- Vi kiggede på Raimonds allerede inden denne sæson, hvor han stod rigtig højt på vores ønskeliste, men det lykkedes desværre ikke den gang at få enderne til at nå sammen, så vi er rigtigt glade for at det er lykkedes at tiltrække ham alligevel, netop nu, slutter Ronny Larsen.

Raimonds Vitolins kommer til at spille med nummer 6 på Pirates-trøjen. Han er landet i Aalborg og trænede med holdet i eftermiddag. Han forventes i spil til kampen, tirsdag aften, mod Herlev Eagles. 


JFM Play skifter navn og bliver til DirekteSport Aalborg: Ladehoff og Grundtvig tvivlsomme for sæsonen