Julian Jakobsen vil gerne spille ishockey på Portland Park

Det er efterhånden set i mange ligaer med inspiration fra Nordamerika.

Winter Classic med udendørs kampe på fodboldstadions eller andre stadions. 

Den slags kampe har efterhånden været spillet i hele Europa, men ikke i Danmark, men hvad med at Aalborg Pirates spillede en kamp for fulde huse på Portland Park i den modsatte ende af byen i forhold til den normale hjemmebane på Sparekassen Danmark Isarena?

Det var i hvert fald det forslag, Julian Jakobsen kom med i forbindelse med guldfejringen i Aalborgs indre by.

Som altid i guldfejringerne, bliver alting taget med et smil og en ja-hat, "hvis Pirates kunne love et fyldt stadion". 

Sådan reagerede borgmester Thomas Kastrup-Larsen i hvert fald på opfordringen på rådhuset, hvor spillerne var på besøg. 

Det er Nordjyske, der fortæller historien.

Aalborg Pirates har vist sig som den mest innovative klub, når det gælder kampafviklinger, så hvem ved om direktør Lars Laursen og hans crew allerede har tænkt alvorligt over, hvorvidt kaptajnen Jakobsens vilde idé kan realiseres. 


Ung angriber til Rungsted Seier Capital Oskar Just Petersen klar til Herlev Eagles til den kommende sæson