Mestrene spiller i den fornemste europæiske turnering i den kommende sæson

Aalborg Pirates er klar til Champions Hockey League i den kommende sæson.

Det blev slået fast med sejren over Rungsted i den afgørende finale søndag eftermiddag, og det bliver anden gang, Aalborg er med i det selskab, der synes at blive mere og mere attraktivt som årene skrider frem. 

Sidste gang Aalborg spillede med i CHL, lykkedes det at vinde over Vienna Capitals i overtid og såmænd også at snuppe et point ude mod ZSC Lions fra Schweiz. 

Måske kan Aalborg få endnu mere ud den europæiske rejse i den kommende sæson, hvor Pirates-mandskabet - hvis stammen af spillere beholdes - ser hyperstærkt ud. 

Der er lodtrækning til puljespillet 25. maj og turneringens 2022/23-sæson begynder 1. september. 


Henriksen tager to år mere i SønderjyskE-målet Blue Fox har træningskampene på plads