De danske mestre er naturligvis højest-placerede mandskab fra Metal Ligaen

Den franske hjemmeside Hockeyarchives.info har i mange sæsoner leveret en vældig interessant top 250 over europæiske klubber. Den er baseret på de nationale ligaer og de internationale turneringer gennem sæsonen, og giver en indikation - måske ikke den rene og skære sandhed - på styrkeforholdet mellem ligaer og klubber.

Pt. regnes SHL som den stærkeste liga i Europa, for etteren i den her omgang er Växjö Lakers, skarpt forfulgt af Skellefteå AIK.

Det var de to mandskaber, der tørnede sammen i sidste sæsons finale om det svenske mesterskab.

Bag den svenske duo ligger CHL-vinderne fra Tappara Tampere, der igen forfølges af SKA St. Petersborg (KHL) og Red Bull München (DEL). Følgende fem hold gør top 10 komplet: 6. Geneve-Servette 7. CSKA Moskva 8. EHC Biel 9. AK Bars Kazan 10. Dynamo Pardubice.

Hvor ligger det bedste danske hold: Ikke overraskende er det Aalborg Pirates, der er bedst placeret. Nordjyderne ligger nummer 128 og omgives af Vita Hästen (Allsvenskan i sidste sæson, 126) og Asiago (Alps Hockey League, Serie A, 127). Lige under Aalborg ligger norske Sparta Sarpsborg (129) og franske Angers (130). 

Du kan se hele listen ved at klikke her: 


Europaranglisten: Sådan ligger de øvrige danske hold CHRISTOPHER FREDERIKSEN bliver ny kaptajn i Frederikshavn