Som altid er der match mellem Pirates og White Hawks i begyndelsen af sæsonen
Det er "Slaget om Nordjylland" og et af de mest klassiske opgør i dansk ishockey.
Vi taler naturligvis om kampene mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks - en konstellation, hvor selv træningskampene "heder op" og hvor der er mange tilskuere.
Normalt spiller de to hold gerne testkampe i Aalborg og Frederikshavn og denne sæson bliver ingen undtagelse.
Aalborg spiller hjemme tirsdag 15. august, og en uge senere, 22. august, er det Frederikshavn, der tager imod.
Aalborg har i øvrigt sat dato på endnu en træningskamp. 26. august tager nordjyderne nemlig mod Esbjerg Energy.