To mandskaber med store ambitioner mødes i Sparekassen Danmark Isarena i aften

Midt i al virakken omkring Nikolaj Ehlers' kommende ejerskab i Aalborg, bliver der også spillet ishockey.

I aften mødes Aalborg Pirates og Sønderjyske i en testkamp frem mod næste uges sæsonstart, og mon ikke Ehlers-nyheden alene trækker folk til Sparekassen Danmark Isarena?

Der er i hvert fald lagt op til noget nær stærkeste opstilling hos begge mandskaber, og Aalborg har formentlig alle sine nordamerikanere med for første gang. Senest i den tætte kamp mod Esbjerg var tre af fire med, så tilskuerne i det nordjyske kan vel godt regne med at sige goddag til både Coyle, Farmer, Martin og Walker alle er med i aften?

Det er altså hele tre canadiske backer, som Aalborg har med i bruttotruppen og så den meget spændende angriber Kobe Walker, der næsten lavede et point pr. kamp i ECHL i sidste sæson. 

SønderjyskE har leveret ganske stabilt i testkampene, og træner Casper Stockfisch glæder sig til næstsidste test før det går løs i Metal Ligaen.

- Jeg synes vi startede rigtigt godt i fredags mod Herlev, men i anden periode kom vi væk fra vores gameplan. I tredje periode viser vi god moral ved at arbejde hårdt og vende tilbage til vores aftaler.

- Nu gælder det Aalborg og de spillede en god kamp i Esbjerg i sidste uge. Vi skal ud og arbejde hårdt og så skal vi flytte pucken noget hurtigere rundt end i fredags lyder det fra cheftræneren til klubbens Facebook-side. 
Kampstart 19:00 i Sparekassen Danmark Isarena og naturligvis også på JFM Play. 

SæsonPreview: Rødovre Mighty Bulls Pirates bekræfter: Pressemøde fredag eftermiddag med store nyheder