Victor Panelin-Borg forlænger kontrakten for en sæson i Aalborg Pirates. Det skriver nordjyderne, der præsenterer sit svenske "backbrød" således: 

Victor har været en fast bestanddel af truppen over de seneste fem sæsoner, og skal dermed i gang med sin syvende sæson i Pirates. Han var omkring Østrig og Norge efter sit første ophold i Aalborg. 

- Vi er glade og stolte over, at vi har kunnet forlænge kontrakten med en så rutineret defensiv back for den kommende sæson. Victor sætter en dyd i det defensive arbejde, hvilket man også kan se på diverse statistikker for de tidligere sæsoner, siger sportschef Ronny Larsen 

Victor Panelin-Borg har spillet næsten 300 officielle kampe for Pirates, hvor han har været sikker del af defensiven på Pirates holdet. Han er ikke den store målscorer, men han bidrager med en masse spil i den defensive zone, hvor han er placeringsstærk og modstanderne kommer ikke til mange chancer, mens han er på isen. 

- En spiller som Victor er vigtig at have i omklædningsrummet, hvor de unge spillere har mulighed for at trække på hans store erfaring og ekspertise efter flere sæsoner rundt i Europa. Han bliver en vigtig spiller i vores boxplay, hvor han kommer til at få en del spilleminutter, slutter Ronny Larsen. 

- Uden for isen bidrager Victor også med en del, hvor han er en af fanfavoritterne, og han stiller gerne op til billeder og snak med fansene efter kampene. Dog har det ikke været muligt i den forgangne sæson grundet corona, men det er noget, som vi ser meget frem til i den kommende sæson, lyder det fra Aalborg-lejren.

Victor Panelin-Borg trækker igen Piratestrøjen over hovedet, når han støder til truppen 1. august. 


Ryan Lowney er klar: Rødovres første importback er amerikansk Christian Wejse skifter klub: På vej til Deutsche Eishockey Liga