Aalborg Pirates-administrationen arbejder og har arbejdet hårdt på det seneste for at få Bentax Isarena gjort klar til den øgede kapacitet, der forhåbentlig snart meldes ud fra Christiansborg.
Nordjyderne håber at kunne honorere stort set samtlige interessenter i forhold til billetsalget til den kommende sæson, skriver Pirates-administrationen. Meldingen fra Aalborg lyder således:
- Efter de seneste udmeldinger fra regeringen, om at der skal arbejdes for en genåbning af sport med flere tilskuere, ser vi lys forenden af tunnelen og arbejder intenst for at kunne opfylde alle protokoller og sikkerhedskrav, for en genåbning med mere end 500 tilskuere.
- Bentax Isarena er Danmarks største og mest fleksible isarena og vi er overbevidste om at vi igen fra start, vil kunne ligge helt i top med tilskuertal og stemning på lægterne - selvfølgelig under gældende sikkerhedskrav.
- Når dørene åbnes, håber og forventer vi at kunne honorere en billet til alle sæsonkortholdere samt sponsorer med sponsorkort, VIP kort og anfordringsbilletter. Nærmere information om hvordan billetteringen kommet til at foregå, melder vi ud så snart vi kender den nøjagtige kapacitet, skriver Aalborg Pirates.